Sæt gang i gaden – når Lyngby Hovedgade afspærres i sep.
Den første weekend, hvor vejene er lukkede, er der Liv i Lyngby, men den resterende tid er det muligt at lave store og små events i gaden. Det kan være alt lige fra en time til flere dage. En af de helt åbenlyse fordele for en arrangør i denne periode er, at afspærring og skiltningen er på plads. Den skal I hverken bekymre jer om eller betale for. Hvis I skulle have lyst at lave lidt ”gang i gaden”, så er I velkommen til at kontakte Karen og Søren fra kommunen på erhverv@ltk.dk til en uforpligtende snak om jeres muligheder.