Movia åbner for cykler i alle almindelige busser
Flere cyklister og bedre sammenhæng til bus har mange positive effekter for både sundhed og klima. Movias bestyrelse har derfor besluttet at sætte et 2-årigt forsøg i gang, hvor man kan tage cyklen med i alle Movias almindelige busser. Forsøget starter lige så snart myndighedernes restriktioner i den kollektive transport gør det muligt.