Her er kommunerne, der har hævet skatten mest siden sidste valg
Inden din familie slår sig ned i en kommune, bør I tjekke det kommunale skatteniveau – for det kan få mærkbare konsekvenser for jeres økonomi, og flere kommuner har foretaget store ændringer i kommuneskatten siden sidste kommunalvalg.
„Kommuneskatten er af stor betydning for borgernes økonomi. Det er derfor afgørende, at vi diskuterer, om de mange skattestigninger er nødvendige – og om flere kommuner burde følge Københavns eksempel og sænke skatten,‟ siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.