Ny fodgængertunnel er åben for passagerer på Lyngby Station
Her til morgen åbnede den nye fodgængertunnel under sporene på Lyngby Station. Dermed sættes punktum for et af de første, større letbanearbejder i Lyngby. Når letbanen åbner i 2025, skal fodgængertunnelen sikre gode omstigningsforhold for passagererne mellem S-tog og letbane. Allerede fra i dag vil tunnelen give nem adgang for passagerer fra Jernbanepladsen til Lehwaldsvej som supplement til den eksisterende fodgængertunnel ved Ulrikkenborg Plads.