Store regionale forskelle på antal ulykker ved vejarbejder
I 2023 skete der 377 trafikuheld ved vejarbejder. Halvdelen af disse uheld, helt nøjagtigt 189, skete i Region Hovedstaden. 100 af uheldene skete i Region Syddanmark, og det er dobbelt så mange som Region Midtjylland, hvor der skete 47 uheld – hvilket igen er dobbelt så mange som de 24 uheld, der skete i Region Sjælland. I Region Nordjylland var der 17 uheld ved vejarbejder i løbet af året.
Derfor lancerer Vejdirektoratet nu kampagnen ”Kør forsigtigt ved vejarbejde”, der skal minde trafikanterne om, at hastighedsgrænserne ikke bare er for sjov.