Energistyrelsen giver grønt lys til HOFORs plan om vindmøller i Øresund
Behovet for grøn strøm har aldrig været større, end det er lige nu – og det vil kun stige i de kommende år. Derfor glæder det Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), og teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), at Energistyrelsen fredag den 11. november har vendt tommelfingeren opad for HOFORs plan om nye havvindmøller i det sydlige Øresund – og udstedt en etableringstilladelse til Aflandshage Vindmøllepark.