Vi anerkender, at der er oplevelser med mobning og mistrivsel på Engelsborgskolen. Og vi vil gerne slå fast, at hvert eneste barn, der oplever sig mobbet, er et barn for meget. Men hverken forvaltning, skoleledelse, skolebestyrelsesformand eller tillidsrepræsentanterne på Engelsborgskolen genkender eller anerkender den ensidige artikelserie om Engelsborgskolen i Det Grønne Område. Skolen har hverken i omfang eller i enkeltsager problematikker, som svarer til artiklerne og afspejler vores skole. Det skriver skoleledelsen, skolebestyrelsesformand og tillidsrepræsentanter for lærere og pædagoger på Engelsborgskolen samt forvaltningen i en pressemeddelse.