Halds Saloner
Birkevang 23
2830  Virum

Birgit Hald som er initiativtager til Halds Saloner fortæller her om konceptet:

Salon er fransk og betyder sal, hvor man ”tager imod”. Her mødes tidens æstetiske ånder (deraf begrebet ”holder salon”), der i overført betydning er selve den æstetiske litterære kreds, der færdes i salonen.

Ved udgangen af 2018 har jeg på 3 år afholdt 35 meget forskelligartede Saloner med et besøgstal på mellem 50 og 100 personer pr Salon.

HALDs SALONER er blevet et kendt navn, og jeg kan glæde mig over at være den første, der skabte dette unikke koncept, og derfor også den førende udbyder af spændende Salon-arrangementer og events. Således vil Salonerne også i fremtiden byde på meget forskellige tilbud inden for kultur, musik og workshops.

Ved alle Saloner serveres et traktement med lækre franske specialiteter, et glas øl-vand-vin samt et lotteri med attraktive præmier, alt incl. i prisen.

Siden august 2017 afholdes HALDs SALONER på Frilandsmuseets Restaurant.

HISTORIEN

HALDs SALONER blev etableret i 2015 i et lille butikslokale i Virum. Jeg var stoppet på arbejdsmarkedet og havde nu mere tid til at gøre det, jeg virkelig brændte for: “At give folk en oplevelse af noget særligt”. Det skulle være spændende, man skulle have lidt godt at spise og drikke, det skulle være hyggeligt og pænt, – og så skulle det være til at betale. Sådan så jeg for mig de franske Saloner, hvor man mødtes og samtalede.

Da jeg syntes, vi manglede sådanne kulturelle tilbud i mit lokalområde, og ingen til dato kunne tilbyde et lignende koncept, begyndte jeg at undersøge markedet for muligheder med hensyn til foredragsholdere, økonomi og markedsføring. Det var ikke nemt, for ting koster jo penge, og dem var det ikke mange af, og tilskud var helt udelukket, fordi det var et privat initiativ, men da jeg arbejder “non profit”, og foredragsholderne var rimelige med deres honorarer, så lykkedes det at tilbyde den første Salon i den lille butik den 17. september 2015. Der kom 8 personer, og vi havde en hyggelig aften, mens vi lyttede til et interessant foredrag om “Livet i og omkring Mariakirken på Vesterbro”.

Hurtigt blev butikken, der kun havde 20 pladser, for lille, og efter 6 Saloner flyttede jeg arrangementerne til større lokaliteter.

Læs mere  her,  eller ring på tlf. 5150 0782.

sølvpartner