Ny bog giver dig hele historien om Lindegaard, den gamle firlængede gård fra
1650 midt i Bondebyen, den ældste del af Lyngby.
”Lindegaard har noget vigtigt at fortælle” er den faglige dokumentation for
de nyopdagelser, der blev gjort på Lindegaard under restaureringsarbejdet i
2019-2020, der gav den gamle gård nyt stråtag og mur- og træværk.
”Lindegaard har noget vigtigt at fortælle” er skrevet af
restaureringsarkitekt Kurt Rosenkrans Høyer, der har fulgt gårdens skæbne
siden 2006 og deltaget aktivt i restaureringsarbejdet.
Under ledelse af bogens forfatter, Kurt Rosenkrans Høyer, opdagede
byggeudvalget og håndværkerne, bl.a. ved analyse af de kraftige bærende
bjælker, at gården er bygget helt tilbage omkring 1650 og derfor er meget
ældre end først antaget.
Lindegaard er en af de eneste ikke-udskiftede store gårde, der er tilbage
omring København, så bogen er et vigtigt led i at sikre, at den nye viden
fastholdes og formidles til både fagfolk-restaurerings-arkitekter,
historikere, museumsfolk, håndværkere, mv. – og til den store skare af
borgere i Lyngby-Taarbæk og omliggende kommuner, der interesserer sig for
historie og landbokultur.
Bogen udgives af Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk kommune,
der ligesom Kulturstedet Lindegaarden, der nu ejer og driver gården, og
Velux-fonden hver har ydet 10.000 kr. i støtte til bogens produktion.
Luk bogen op her: Lindegaard har noget vigtigt at fortælle
Link
100 sider. Rigt Illustreret med farvefotos, kort, tegninger, mv. Indbundet,
udgivet af Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune.
Bestil ”Lindegaard har noget vigtigt at fortælle” her:
Send en mail til Historisk-topografisk Selskab v/ Dorete Dandanell,
dorete@outlook.dk Link med oplysning om navn, adresse,
postnummer, adresse, antal eks. og om du ønsker at afhente bogen på
Kulturstedet Lindegaarden eller få den tilsendt (det koster 66 kr.).
For at holde udgifterne nede, vil bogen blive trykt efter
print-on-demand-princippet, dvs. vi trykker først, når der er 100
bestillinger i hus. Da vi allerede oppe på 50 bestillinger, kan det gå
hurtigt, så jo før du bestiller ”Lindegaard har noget vigtigt at fortælle”,
jo før modtager du bogen.