Det er dit ansvar at holde øje med dit vandforbrug, men de vil gerne give en hjælpende hånd – og det kan Lyngby-Taarbæk Forsyning ved hjælp af en aflæserenhed på deres skraldebiler, som kan fjernaflæse vandmålere.
Hvis de via denne fjernaflæsning registrerer en alarm på din vandmåler om, at der har været et konstant vandforbrug i mindst 24 timer, kan de sende dig besked via sms eller e-Boks. Alarmen, som også kan ses på displayet på din vandmåler, kan skyldes en vandhane, der ikke er blevet lukket eller et konstant forbrug, fx i form af en dryppende vandhane, overløb fra fyr eller et løbende toilet. I værste fald kan det skyldes et brud på din vandinstallation.
Gør dig selv den tjeneste at tjekke, om du er tilmeldt deres besked-service eller har givet samtykke i e-Boks til at modtage informationer fra bl.a. forsyningsselskaber, så de kan give dig besked, hvis de registrerer en alarm på din vandmåler.