NORDENS STØRSTE RESTAURANTFESTIVAL – 10 DAGE I VINTERFERIEN MED VÆRTSKAB OG MADOPLEVELSER I HELE LANDET.

Pressefoto Dining Week

I vinterferien åbner ca. 250 restauranter i 50 byer i Danmark atter dørene, når Dining Week inviterer til restaurantfestival fra 10.-19. februar. Her vil landets dygtige kokke og tjenere forkæle gæsterne med nærværende værtskab, madoplevelser og minder, man tager med sig hjem.

Masser af fristende menuer i Lyngby

Fortunen i Lyngby – Rimmet torsk, helstegt svinemørbrad og koldskål

Brede Høker i Lyngby – koldrøget laks, onglet med pommes anna og dessert

Meyers Spisehus i Lyngby – Jordskokker, and, gnocchi og trifli på menuen

Frederiksdal i Lyngby – jordskokkesuppe, glaseret gris og dessert

Letz Sushi i Lyngby og Hellerup – deres bedste sushi og dessert udvalgt specialt til Dining week

Sticks & Sushi i Lyngby – har udvalgt det bedste fra deres menu af både sticks og sushi

Brede Spisehus – Kammusling, tatar, sprængt kalvespidsbryst og gode oste

Flere restauranter tilbyder også vegetamenu.

Se alle menuer og køb billet her: https://diningweek.dk/

Dining Week er ét stort, overdådigt menukort til både kendte gourmetrestauranter, der hyldes vidt og bredt, små ukendte perler samt helt nye restauranter med noget særligt at byde på. Dining Week giver inspiration til nye restauranter, nye smage og helt særlige oplevelser både i byerne, på landet, i skoven og ved havet med guddommelig udsigt.

“Dining Week er med tiden blevet en elsket tradition, der samler 90.000 gæster omkring bordene på landets restauranter i vinterferien”, siger Dining Week stifter, Bjørn Beyer. En oplevelse, man glæder sig til og deler med familie og venner”.

EN HYLDEST TIL LANDETS RESTAURANTER

Dining Week er en hyldest til Danmarks restauranter, der tilbyder madoplevelser for enhver smag, sult og lyst. Vi bliver mindet om hvad det giver os at mødes omkring et bord, for på landets restauranter bliver vi nemlig meget mere end bare mætte. Vi nyder maden, selskabet, stemningen, kokkenes og tjenernes passion og bliver fyldt op af glæde.

KOKKE, VI KENDER – OG KOKKE UDEN GRÆNSER

For mange gæster er Dining Week en introduktion til nye eller for dem ukendte restauranter. Ét stort, overdådigt menukort, der viser hvad landets passionerede madmennesker kan tilbyde på deres spisesteder. Vi vil sammen med restauranterne inspirere danskerne til nye smage, nye oplevelser, nye restauranter – både med mad, man kender, men gerne lidt ud over det sædvanlige – samt smage fra egne af verden, man måske ikke før har nydt.

OM DINING WEEK

Dining Week startede i vinterferien i 2011 i Storkøbenhavn, og blev hurtigt så populært hos både restauranter og gæster, at konceptet støt og roligt i de følgende år spredte sig til resten af Danmark. I 2015 fordoblede Dining Week frekvensen og udvidede restaurantfestivalen til efterårsferien.

Læs mere på: https://diningweek.dk/