Næste års naturskolekurser
Hvert år holder naturskolerne en række kurser for lærere og pædagoger i skole og dagtilbud. Næste år holder vi bla. kurset ”Fødekæder” målrettet lærere og pædagoger på 2.-5. klassetrin, der gerne vil arbejde med fødekæder i skoven, kurset ”Science i dagtilbud” for pædagogisk personale i dagtilbud og kurset ”Naturperlen Bøllemosen” for naturfagslærere på mellemtrin og udskoling.
Igen i år har vi meget fokus på det projektorienterede med kurserne ”Mikroforsker” for lærere og pædagoger, der arbejder med børn i overgangen mellem dagtilbud og skole. ”Naturfagsforløbet i 5.-6. klasse” for lærere og pædagoger på mellemtrinnet og ”Projektorienteret undersøgelsesbaseret undervisning i naturen” for naturfagslærere i udskolingen.
Se den fulde liste over vores kurser på hjemmesiden. Tilmelding bliver muligt i takt med at de forskellige kommuner åbner for tilmelding til kurser. Alle fra dagtilbud samt Gentoftelærere kan tilmelde sig allerede nu på mail til naturskolen. Lyngby-Taarbæk kommune åbner lige straks for tilmelding. Rudersdal kommune åbner for tilmelding i løbet af foråret.
Lav film om Gentoftes natur med din udskolingsklasse
I maj 2022 laver Naturskolerne et samarbejde med Udskolingen i Byens Hus i Gentofte, som en del af deres Bæredygtigshedmåned. Eleverne skal producere film om Gentofte Kommunes biodiversitet. I invitationen kan du læse mere om indhold og tilmelding.
Velkommen til Liv
”Lever der egentlig hajer i Danmark? Og hvorfor spiser mennesker ikke græs? Det er blot nogle af de spørgsmål, jeg som naturvejleder for dagtilbud i Gentofte Kommune, får lov at arbejde med i hverdagen – og jeg er helt vild med det!” – Liv
Hos Naturskolerne byder vi velkommen til Liv, som pr. 1 januar ’22 overtaget rollen som barselsvikar og naturvejleder for dagtilbud i Gentofte Kommune. Liv er uddannet Natur- og kulturformidler, med en baggrund hos bl.a. Øresundsmiljøskolen. Selvom Liv har et blåt hjerte og en kærlighed til den maritime arena, kan hun også svare på spørgsmål om alt fra Krible-krable dyr til Kartoffelferien i Gentofte.
Liv glæder sig over at være blevet en del af Naturskolerne i Rude Skov og Raadvad, og samtidig få lov at bidrage bredt til institutionerne i Gentoftes arbejde med De Nye Styrkede Lærerplaner, og flere af kommunens andre spændende fokusområder. Liv kan kontaktes på mail lvkh@gentofte.dk