På Lindegårdsskolen er mobilerne nu pakket væk i skoletiden – ud fra troen på, at mindre skærm giver bedre muligheder for nærværende fællesskaber.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye var forleden på besøg for at fejre det nye tiltag. Der var inviteret til morgensamling med fællessang og tale om den mobilfri skole fra både skoleleder og to fra elevrådet – og ministeren gav også sit perspektiv på mobilfri skole, hvor de sunde sociale fællesskaber foregår i virkeligheden og ikke på en skærm.

Herefter blev nogle af Lindegårdsskolens andre gode tiltag stolt vist frem fx læsehulerne – et læringsrum, som motiverer til læsning, fordybelse og nærvær og de ekstra HDS-hold – et værksted for elever med særlig interesse for en håndværksbaseret tilgang til læring.

Kilde Lyngby-Taarbæk Kommune

Pressefoto Lyngby-Taarbæk Kommune