Debatindlæg bragt på Altinget 17. december 2020. Af Anders Bjarklev, rektor DTU
Samfundet har brug for ingeniører, også flere ingeniører, end der bliver uddannet i dag. Derfor gør vi alt for at tiltrække nye talenter til DTU’s uddannelser – både kvinder og mænd. Men vi kan ikke styre efter en fuldstændig lige kønsfordeling.
Er det et udtryk for ligestilling, hvis der er lige mange kvinder og mænd på alle uddannelser og stillingstrin inden for universitetssystemet? Nej, det behøver det ikke at være. Vi bør ikke stirre os blinde på tallene, for hvis man styrer stramt efter en fity-fifty-balance, risikerer man faktisk at diskriminere – over for begge køn.
Hvis DTU skulle opnå kønsbalance i løbet af få år, ville vi blive nødt til at skille os af med en masse dygtige mænd. Det ville betyde et voldsomt erfaringstab, og hvad skulle argumentet være? At de er mænd? Ligeledes ville det efter min opfattelse være diskriminerende at vælge kvinder alene på grundlag af deres køn.
Nej, vi er nødt til at starte et helt andet sted og arbejde med de kønsroller og fordomme, som grundlægges hos unge mennesker, længe inden de søger optagelse på en videregående uddannelse. F.eks. tænker mange umiddelbart på en mand når man siger tømrer eller ingeniør, mens en sygeplejerske ofte forbindes med en kvinde. Det er dér, DTU’ arbejde med ligestilling på uddannelserne starter: Vi forsøger med forskellige midler at vise, at en ingeniør lige så godt kan være en kvinde som en mand.
Alle skal jo ikke være ingeniører, men alle skal have et reelt grundlag at vælge på, og valget skal helst ikke være baseret på fordomme. Derfor har vi fokus på at vise, at ingeniørvidenskab ikke kun er teknologi for teknologiens egen skyld, men sigter bredere på at forbedre levevilkår for mennesker. Og i alt vores billedmateriale bestræber vi os på at vise mangfoldigheden blandt de studerende. På den måde forsøger vi generelt at invitere flere ind på DTU – og i disse år specielt flere kvinder.
Særlige tilbud til kvinder diskriminerer ikke mænd
“Jeg ville ikke bryde mig om at reservere halvdelen af pladserne på et studium til kvinder. Vi skal ikke fjerne fortidens urimeligheder ved at skabe nye. Men vi kan godt gøre noget særligt for en bestemt gruppe mennesker, f.eks. piger, der har evner og lyst til naturvidenskab, men ikke umiddelbart ser sig selv i STEM-fagene.”
Anders Bjarklev, rektor
Vi tillader os også at arrangere specielle events for kvinder på områder som it, elektroteknologi og mekanik, der traditionelt tiltrækker flest mænd. Nogle mener, det er diskriminerende over for mændene, men det er jeg ikke enig i. Camps for kvinder er bare en ekstra mulighed blandt mange andre for at blive klogere på, hvad det vil sige at studere på DTU.
Jeg ville ikke bryde mig om at reservere halvdelen af pladserne på et studium til kvinder. Vi skal ikke fjerne fortidens urimeligheder ved at skabe nye. Men vi kan godt gøre noget særligt for en bestemt gruppe mennesker, f.eks. piger, der har evner og lyst til naturvidenskab, men ikke umiddelbart ser sig selv i STEM-fagene.
Forud for efterårets Engineering Camp for piger talte vi blandt andet med nuværende studerende på disse fag. Og her blev vi klar over, at kvinder, som vælger f.eks. elektroteknologi, typisk i forvejen kender nogle, som har gået den vej. Det fortæller noget om, hvor vigtigt det er med rollemodeller, og derfor gør vi også en ekstra indsats for at præsentere de unge mennesker for både kvinder og mænd, som er i gang med eller færdiguddannede inden for disse fag.
Der er ikke nogen hurtige løsninger på den manglende ligestilling i uddannelserne, det er et langt sejt træk. Vi må bare holde os målet for øje: at alle mennesker skal have samme muligheder – og hele tiden stræbe efter at blive bedre til at se fordomsfrit efter det eneste, der virkelig tæller: Lyst og evner.
