Mange kender vinregionen Ribera del Duero på grund af de anerkendte kvalitetsvine og fordi området tidligere er blevet kåret til verdens bedste vindistrikt. Samtidig er Ribera del Duero et af Spaniens yngste vinområder, hvor man på bare få årtier har udviklet sig fra at lave hjemmelavede vine til at producere aftapninger i verdensklasse.

Grundet de specielle klima- og vejrforhold er vinene fra Ribera del Duero noget for sig selv. De store spring i temperaturen mellem dag og nat giver fin balance og en nerve i vinene, samtidig med at de er koncentrerede, intense og med masser af friskhed. Man kan derfor både finde vine, der er lavet i den traditionelle koncentrerede stil med lang fadlagring, og vine i en lettere stil, der er hurtigere drikkemodne.

Vores hus i Ribera del Duero hedder Pradorey og her laver man vin på rigtig højt niveau. Vi giver dig nedenfor et supertilbud på den helt unikke Adaro, samt en toptunet smagekasse med seks fantastiske smagsoplevelser:

Pradorey Adaro, 2017

Denne ekstraordinære rødvin er lavet som en hyldest til vingårdens stifter – og hvilken hyldest! 100% Tempranillo med 15 måneders fadlagring. Du får her en vin med masser af smag, dybde og kompleksitet.

flaskehalsen.nu: “Der er så meget liv og glade dage i dette glas – og samtidig den elegance og dybde, jeg forbinder så uløseligt med Ribera del Duero. Jeg er rigtig glad for denne lille tyksak af en flaske.”

Smagekassen indeholder:

Blanco 2019 I Ribera del Duero laves der ikke kun formidable rødvine. Her kan du smage en toptunet hvidvin lavet på Verdejo og Albariño.

Origen 2019 Denne vin har en rigtig god fylde og så er den lidt “fed” i stilen med en behagelig balsamisk krydret eftersmag. Tre måneder på egetræsfade afrunder vinen elegant og giver den en anelse vanilje i smagen.

Crianza 2018 Finca Valdelayegua Nøje udvalgte druer, primært Tempranillo, danner grundlag for denne flotte Crianza. Den har en kompleks smag af mørke bær, og krydrede noter af kaffe, lakrids og peber.

Adaro 2017 Denne ekstraordinære rødvin er lavet som en hyldest til vingårdens stifter – og hvilken hyldest! 100% Tempranillo med 15 måneders fadlagring. Du får her en vin med masser af smag, dybde og kompleksitet.

Reserva 2016 Finca la Mina Klassevin! Eksplosion af modne bær og frugter, tobak, kaffe, anis og peber kæler for smagsløgene på fornem vis. En oplevelse udover det sædvanlige!

Rosado 2020 Fyldig, karakterfuld og krydret – her er der virkelig tale om en rosé med smag i! Vinen er gæret og lagret på egetræsfade, og det giver her en superlækker smag som er delikat, cremet, balsamisk og fuld af nuancer.

Klik på billedet for at læse mere om smagekassen.

Husk også, at du har muligheden for at lytte med på vores podcast, hvor Alexander fortæller vidt og bredt om Ribera del Duero, men også om Pradorey – og faktisk er der også et interessant interview med Silvia fra den fantastiske vingård!