Jeppe på Charlottenlund Slot

I nært samarbejde mellem Bellevue Teater, Charlottenlund Slot og Frilandsmuseet i Lyngby gentages nu atter succesen med vandreforestillingen om Jeppe i Charlottenlund Slotshave og inde på selve slottet. Nåede du og familien ikke med sidste år? Så er det nu, du skal slå til, for der er kun få forestillinger mellem den 12. og den 20. august, og der er også kun få billetter tilbage!

Jeppes historie begynder på høstmarkedet, hvor du i øvrigt også kan købe øl, vin og hyldesaft og kigge på boderne med honning, vilde blomster, pileflet, uld, garn og meget mere. Derefter fortsætter historien ved Jeppes bondehus, til spisning på Jacob Skomagers Kro under trækronerne og under vandring i slotsparken. Og så kommer I med helt ind på selve slottet i riddersalen, hvor Jeppe vågner i baronens seng. Undervejs er der herlig barokmusik, sprællevende dyr, heste og kareter og den skønneste stemning!

Læs meget mere og køb billetter her.

 

Foto: Christina Hauschildt, Bellevue Teater. Pressefoto.

 

Foto: Christina Hauschildt, Bellevue Teater, pressefoto.

 

Foto: Christina Hauschildt, Bellevue Teater, pressefoto.