Kom til åbent hus med startup-pitches og tech-demo på DTU Risø Camp torsdag den 9. juni 2022.
9. juni 2022: Vækst gennem innovation 2022
Oplev noget af det bedste innovation og teknologi i Region Sjælland, når vi inviterer til åbent hus med startup-pitches, paneldebat og tech-demo på DTU Risø Campus.
Oplev startuppitches
DynElectro vil accelerere den grønne omstilling med Power-to-X-teknologi, der omdanner strøm fra vind og sol til grøn brint Levitate vil demokratisere markedet for sportsproteser ved at tilbyde amputerede en løbefod til en tiendedel af prisen Nordic Firefly bidrager til at undgå drukneulykker i danske havne med deres solcelledrevne LED-lampe, der er monteret på Trygfondens redningsstiger ReliBond vil samle stærkstrømskabler nemmere og billigere med en sammenføjningsteknologi til jordlagte højspændingskabler SemperCycle vil udvikle en mere cirkulær løsning til at genanvende svært-anvendeligt plastik Undine vil gøre bæredygtig sejlads tilgængelig for alle med et elektrisk fremdrifts- og energisystem, der kan erstatte dieseldrevne motorer i sejlbåde
Få også svaret på hvor god Danmark og Region Sjælland er til at omsætte teknisk viden til innovation, vækst og nye virksomheder, når akademidirektør Lia Leffland fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber præsenterer resultater fra deres fjerde State of the Nation-rapport, der blev lanceret i foråret 2022. Ifølge ATV er Science & Engineering virksomheder både mere innovative, produktive og eksportintensive end industrien og erhvervslivet i øvrigt og dermed en afgørende motor for udvikling og økonomisk vækst i Danmark.
Hvilken rolle har universitetet i fremtidens erhvervsfremmesystem? Paneldebat med Lia Leffland, akademidirektør i Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Lars Lindskov, formand for Erhvervsudvalget i Roskilde Kommune, Kristian Lund, forretningsudvikler i Erhvervhus Sjælland, Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation på DTU og Paul Michael Petersen, sektionsleder på DTU Fotonik.
I netværks- og udstillingsområdet kan I møde flere af de startups og virksomheder, vi har samarbejdet med siden 2018. Her vil de demonstrere deres teknologier og prototyper, blandt andet Power-to-X-teknologi, droner, solcellelamper, et af verdens mest præcise måleinstrumenter til vind og meget mere.
Arrangementet markerer afslutningen på EU-projektet Teknologisamarbejde i Region Sjælland, hvor DTU har hjulpet regionale virksomheder med at identificere en teknologisk udfordring og udvikle eller teste en innovativ løsning. Projektet er finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i perioden 2018-2022.
Vækst gennem innovation 2022 finder sted torsdag den 9. juni 2022 kl. 09.30-13.00 på DTU Risø Campus, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde.