DTU skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om bedre afgrøder:
Novo Nordisk Fonden bevilger 203 mio. kr. til et internationalt forskningskonsortium, som skal afdække, hvordan bakterier kan udnyttes til at skabe bedre afgrøder.
En bedre forståelse af bakteriers samspil mellem planter og de mikroorganismer, der omgiver dem, kan være en del af svaret på, hvordan vi kan producere flere fødevarer til de yderligere to mia. mennesker, FN vurderer, jordens befolkning vil stige med over de kommende 30 år. Det er baggrunden for, at Novo Nordisk Fonden har bevilget 203 mio. kr. til forskningsprogrammet Collaborative Crop Protection Program (CCRP), som skal kortlægge nye veje til en større og mere bæredygtig produktion af fødevarer.
Forskere fra i alt 14 forskningsgrupper på danske og udenlandske universiteter deltager i forskningskonsortiet, som over de kommende seks år skal undersøge op til 1000 bakteriearter og analysere det biologiske samspil mellem bakterier og planters rødder og blade. Forskningen repræsenterer en helt ny tilgang til udvikling af landbruget ved ikke at fokusere på afgrøderne, men på mikroorganismerne omkring dem.
Formålet er at få indsigt i, hvordan landbruget kan udnytte forskningsbaseret viden om bakteriesamfund til at forbedre de eksisterende afgrøder og på længere sigt skabe en langt mere bæredygtig landbrugsproduktion med større udbytter og større modstandsdygtighed mod klimaændringer. Forskningen skal bidrage til at reducere brugen af gødning og insektsprøjtemidler ved at fremme naturlige bakterier, som eksisterer sammen med planterne.
På DTU deltager forskere fra DTU Bioengineering i to af de i alt tre underprojekter i programmet:
* Matrix vil fokusere på de rigelige, men dårligt studerede interaktioner mellem planter og mikrober over jorden.
* Interact vil fokusere på de væsentlige og gensidigt fordelagtige interaktioner mellem planter og mikrober under jorden.
* Inroot vil give viden og værktøjer til den videnskabsbaserede udvikling af nye afgrøde sorter og tilhørende mikrobielle interventioner.
I Interact-projektet skal professor Ákos T. Kovács og professsor Jens Christian Frisvad bidrage til at kortlægge gavnlige samspil mellem planter og bakterier, mens professor Winnie Edith Svendsen i Inroot-projektet skal være med til at udvikle redskaber, der kan bruges til at fremstille nye afgrøder og udvikle nye metoder til at bruge bakterier i landbruget.
”Vi håber at kunne bidrage med ny viden og værktøjer til at udvikle nye modstandsdygtige afgrøder og dokumenterede metoder til, hvordan vi aktivt kan anvende og tilføre gavnlige mikroorganismer. Vi arbejder på at udvikle nye metoder inden for mikro- og nanoteknologi, der kan forbedre produktiviteten, reducere behovet for gødning og pesticider og lindre de negative miljøeffekter, der i dag ofte er forbundet med fødevareproduktion,” siger Winnie Edith Svendsen.
