I Hovedstadsområdet sætter alt for mange livet på spil, når de krydser sporet ulovligt

Det er ulovligt og livsfarligt at krydse jernbanen andre steder end i de autoriserede overgange, og desværre stiger antallet af såkaldte sporløbere fortsat. I Hovedstadsområdet – og især på Københavns Hovedbanegård – er antallet højt.

Næsten alle ved, at det er ulovligt og livsfarligt at krydse et jernbanespor andre steder end i overkørslerne eller i perronovergangene på stationerne. Desværre stiger antallet af de såkaldte nærvedpåkørsler, hvor et tog er tæt på at ramme en person – ofte fordi denne krydser sporet, hvor det ikke er tilladt, eller hvor signalerne viser rødt.

Især i Hovedstadsområdet er det problem. På Københavns Hovedbanegård blev der i første halvår 2022 indberettet 47 nærvedpåkørsler mod 12 i 2021. Og man skal ikke langt ned på listen for at finde andre stationer i området – Hellerup, Nørreport, Østerport og Ballerup.

“Du skal have respekt for jernbanen, men tallene viser desværre tydeligt, at ikke alle har den nødvendige respekt. Hver gang, vi har en hændelse, hvor det har været tæt på en ulykke, kunne det lige så godt have gået galt. På stationerne er du aldrig langt fra nærmeste lovlige krydsningssted, så der er ingen grund til at risikere livet for at forsøge at spare to minutter,” siger Banedanmarks sikkerhedschef, Martin Harrow.

Traumatiserende for lokomotivførerne

Hos Dansk Jernbaneforbund er man også stærkt bekymret over udviklingen og understreger, at udover at de folk, der krydser jernbanen, udsætter sig selv for fare, så er det også en rystende oplevelse for dem, der kører toget.

“Sporløbere gambler med deres eget liv, men de gambler også med mine kollegaers psykiske helbred. Det er en voldsom oplevelse at være ved at slå et andet menneske ihjel. Toget kan hverken umiddelbart stoppe eller svinge udenom. Derfor er lokomotivføreren reduceret til vidne på første parket. Det er ødelæggende for psyken, og hvert år er der kollegaer, der må stoppe som lokomotivfører efter ulykker eller nærved-ulykker. Så bliv væk fra sporet: Det handler ikke kun om dit eget liv – det handler også om andre menneskers helbred,” siger forbundsformand for Dansk Jernbaneforbund, Preben S. Pedersen.

Det er især i de sene eftermiddagstimer mellem klokken 16 og 20, at folk vælger ulovligt at krydse sporene.

Banen kan ikke hegnes ind Det er ikke muligt at hegne hele jernbanen ind, da sporet også er en arbejdsplads for rigtig mange mennesker – især i Hovedstadsområdet, hvor der ligger rigtig mange spor.

Banedanmark har dog en række håndtag at trække i på de stationer, hvor sporkrydsere udgør et stort problem. Det kan være i form af skiltning eller opsætning af hegn mellem sporene på en station. På nogle stationer har der også været opsat overvågningskameraer for at få et overblik over, hvor stort problemet er.

“På Østerport Station opsatte vi i 2020 hegn mellem sporene, hvilket fik antallet af hændelser til at falde. Og det er nødvendigt, at vi hele tiden har det nødvendige overblik, så vi kan reagere, når der er en station, hvor mange begynder at krydse sporet. Den enkleste måde at undgå ulykker på er dog, når alle, der bruger jernbanen, altid overholder reglerne og passer på sig selv,” siger Martin Harrow.

Fakta

I første halvår af 2022 var der på landsplan 704 indberetninger om ulovlig færdsel i sporet på landsplan. Det er ca. 100 flere end i første halvår 2021.  “Topscorer” er Københavns Hovedbanegård med 47 hændelser, hvilket er næsten en firdobling i forhold til 2021.  Øvrige stationer i Hovedstadsområdet, der har mange sporkrydsere er Hellerup (13), Østerport (12) og Nørreport (12). Antallet af hændelser er større end antallet af indberetninger, da der er et vist mørketal. De stationer, hvor der er flest tilfælde, og hvor der er sket den største stigning i antallet af tilfælde, gennemgås kvartalsvist af en tværfaglig gruppe i Banedanmark for at se, om der med fordel kan gennemføres tiltag, som kan reducere trafikken over sporet.