Stormfloder kan også ramme her i kommunen – det har de bemærket i Taarbæk gennem generationer. ”Der kommer typisk en stormflod med ti års mellemrum” lød det fra en deltager på et borgermøde tilbage i 2022 i forbindelse med skitseprojektet til kystsikring i Taarbæk.

Foto ABW

Lyngby-Taarbæk Kommune har sammen med styregruppen for kystsikringsprojektet – med medlemmer fra forvaltningen, Kystdirektoratet og repræsentanter fra Taarbæk Borgerforening – udarbejdet en pjece om stormflod. ’Stormflod i Taarbæk – hvad kan du gøre?’ indeholder råd og vejledning og en beskrivelse af roller og ansvar.

Du kan finde pjecen på deres hjemmeside: https://www.ltk.dk/kystsikring/stormflodsberedskab 

I Taarbæk har der de seneste år været besøg af stormene Bodil i december 2013, Pia i december 2023 og indimellem stormene Urd og Malik.

Taarbæk er ikke en af de 25 højrisikoområder for oversvømmelse som Kystdirektoratet har udpeget på nationalt plan. Men med stigende havniveau, så kommer turen også til Taarbæk en dag, hvor de bliver hyppigere og kraftigere.

Kilde.