Nu åbner HALDs SALONER igen, og glæder sig til at byde sine gæster velkommen til en spændende sæson med mange nyheder.

4 Saloner har holdt flyttedag fra forår til efterår p.g.a. covid-19, og nye saloner er kommet til med foredragsholdere, der både bidrager med højaktuelle emner og virkelig morsomme fortællinger. Følg med på hjemmesiden www.birgithald.com, som hele tiden bliver opdateret med nyhederne. 

Birgit Hald, foto: Halds Saloner

Birgit Hald vil som sædvanlig sende nyhedsbreve ud for hver salon i god tid før afholdelse, og jeg vil i dette efterår sende en forhåndsmeddelelse ud til de medlemmer, der var tilmeldt de saloner, der har holdt flyttedag, så de er sikret en plads, idet der kan være rift om pladserne. 

Frilandsmuseets Restaurant og HALDs SALONER følger alle forholdsregler mht til covid-19, så gæsterne kan være trygge ved at besøge de hyggelige saloner.

Som noget nyt i denne sæson vil jeg tilbyde HALDS SALONER – UDE som betyder, at 2 – 3 arrangementer vil finde sted uden for Frilandsmuseets Restaurant. Det vil typisk være arrangementer, der byder på en helt særlig seværdighed, eller arrangementer der har en sammensætning, der kræver særlig opstilling eller større lokaliteter end Frilandsmuseets Restaurant kan stille til rådighed. Det kan også være arrangementer jeg tilbyder i samarbejde med The Danish Club. 

Sidste sæson indførte jeg en rabatordning i form af “Klippekort”, der tilbyder den 6. salon gratis, en ordning, mange gæster glædede sig over, og den vil naturligvis fortsætte i årene fremover. I år tilbyder jeg muligheden for at købe små “værtinde gaver” designet og fabrikeret af by BIRGIT HALD. Gaverne til den særlige anledning kan kun købes i HALDs SALONER. 

Lejlighedsvis vil jeg også i salonen få besøg af den lokale og meget unikke smykkekunstner HANNE ISABELLA PEDERSEN, der ud over at præsentere udpluk af sit smykkesortiment også tilbyder at reparere eller ændre smykker, og hun har til denne sæson designet særlige og meget moderne armbånd til mænd, så gå ikke glip af disse nyheder når og hvis du besøger Salonen. 

Afslutningsvis vil jeg i god tid advisere om de 3 kommende Saloner:

Den 27. aug 2020:     Frederick de Coninck’s Dronninggård

                                   v/ tidl. tandlæge K. Preben Olesen

Den 29. sep 2020:     Gidselforhandling – bag linjerne

                                   v/ gidselforhandler Jack Bohr-Christensen

Den 22. okt 2020:      Mennesker jeg har mødt

                                   v/ tidl. dir. for Aalborg kongres- og kulturcenter Ernst Trillingsgaard

Læs mere på www.birgithald.com

Jeg glæder mig til en ny sæson i HALDs SALONER, og jeg håber, I fortsat vil støtte op om salonerne og invitere venner og familie med til en hyggelig aften (med det hele), så de kan fortsætte i den form og inden for det prisleje, I har været vant til.

Mange venlige hilsener og på gensyn

Birgit Hald Trillingsgaard