Torsdag begyndte et nyt, grønt kapitel i Københavns varmehistorie: Efter knap 100 år er de sidste dele af den dampbaserede fjernvarme nu endegyldigt konverteret til vand. Det sparer byen for et energiforbrug svarende til mere end 20.000 lejligheder – og så afsluttes konverteringen fire år før planlagt.
Siden 1925 har der løbet damp i rørene i Københavns fjernvarmesystem, og i 2008 udgjorde den dampbaserede fjernvarme ca. en tredjedel af fjernvarmen. Resten var baseret på vand. I mere end ti år har HOFOR arbejdet på at konvertere dampområderne til vand, som er langt mere energivenligt.
Torsdag formiddag drejede Københavns overborgmester Lars Weiss ved en begivenhed på Rådhuspladsen på en ventil – og den sidste tilbageværende dampcentral blev lukket. Dermed siger København endegyldigt farvel til dampbaseret fjernvarme og træder ind i et nyt, grønt kapitel med 100 procent vandbaseret fjernvarme.
Skiftet til vand sparer byen for ca. 322 millioner kilowatt-timer sammenlignet med 2009, før konverteringen gik i gang. Det svarer til energiforbruget fra mere end 20.000 københavnerlejligheder – og det sparer københavnerne for en regning på samlet set ca. 200 millioner kr. – hvert år.
Grøn fjernvarme afgørende for 2025-mål
“København er en af verdens grønneste storbyer. Det skyldes blandt andet, at vi for længe siden skiftede petroleumsovne og oliefyr ud med bæredygtig fjernvarme på damp og vand, som i dag opvarmer mere end 99 procent af alle københavnernes boliger. Nu er fjernvarmen blevet endnu mere bæredygtig, og det sparer byen for et energiforbrug svarende til op mod 20.000 københavner-lejligheder – hvert år. Det er grønne løsninger som vores fjernvarme, der gør, at København også om 10, 20 og 50 år er en dejlig grøn by at bo i – og det bidrager til, at vi kan nå vores ultraambitiøse mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad,” siger overborgmester Lars Weiss (S).
Omlægning svarer til Aalborgs fjernvarmenet
“Projektet svarer til at omlægge det samlede fjernvarmenet i Aalborg. Vi har lagt ca. 100 km rør og nedlagt 1300 dampcentraler. Oprindeligt havde vi budgetteret med at blive klar i 2025, så det er glædeligt at kunne stå her fire år tidligere takket været en stor indsats fra holdet af interne og eksterne bag projektet igennem alle årene,” siger forsyningsdirektør i HOFOR, Jane Egebjerg Andersen.
Vand både billigere og sikrere
“Vores dampnet var ved at være rigtig gammelt. I stedet for at vælge at vedligeholde det gamle system besluttede vi at bruge anledningen til at fjerne dampen til fordel for vandbaseret fjernvarme. Ud over klimagevinsten er det også langt billigere at producere varmt vand end damp, og endelig er det også mere driftssikkert med vandbaseret fjernvarme. Så nu er det også slut med de såkaldte New York-skorstene,” siger Jane Egebjerg Andersen.
Hun oplyser, at projektet fortsætter et stykke tid endnu, selv om dampen er væk, idet man skal rydde op efter sig forskellige steder i Indre By.
Facts om dampnettet
Dampnettet blev oprindeligt etableret for at forsyne hospitaler og industri, der havde brug for høj-temperatur procesenergi. Når en dampledning først var anlagt med dette formål, blev institutioner, kontorer og beboelsesejendomme, der lå i nærheden af dampledningen, også tilsluttet.
Udbygningen af dampnettet foregik parallelt med etableringen af det vandbaserede net fra midt i 1920’erne. Den sidste større udbygning af dampsystemet gennemførtes omkring 1980.
En meget stor del af industrivirksomhederne i København er flyttet ud af byen. Der er derfor ikke længere behov for et omfattende dampledningsnet til procesdamp.
Facts om konverteringen til vandbaseret fjernvarme
Der har siden 1920’erne været to slags fjernvarme i København – den vandbaserede og den dampbaserede. Projektet med at omlægge fjernvarme fra damp til vand har været i gang siden 2008, og omlægningen har berørt mere end 1300 fjernvarmecentraler.
Efter omlægningen modtager de 600.000 kunder i København udelukkende vandbaseret fjernvarme.
Inden projektet begyndte, bestod omkring en tredjedel af fjernvarmen i København af damp. Det var primært kunder i Indre By og i større områder omkring Tagensvej og Jagtvej, som modtog denne form for fjernvarme.
Det har været en betydelig investering for HOFOR, der har postet 2,3 milliarder kroner i rørledninger, installationer hos kunderne og produktionsanlæg.
Når projektet nu er færdigt, bliver det også et farvel til de rød-hvide skorstene i gadebilledet, de såkaldte New York-skorstene. De dukkede op i kølvandet på det store skybrud i 2011, hvor brandvarm damp stod op fra flere kamre, som var fyldt med vand. Skorstenene har fungeret som afledning af damp fra varmekamre under jorden, hvorfra der er adgang til fjernvarmerørene.
Hvis der for eksempel kommer regnvand ned i kamrene til de særdeles varme rør, opstår der damp, som bliver ledt væk ved hjælp af skorstenene. Især lige over varmekamrene kan dampen være meget varm.
