Dansk rock – oplevet fra en keyboardstol i årene 1975 – 1990
Kulturstedet Lindegaarden i Bondebyen inviterer onsdag den 3. maj 2023 kl. 19.00-21.00 til super interessant foredrag med musiker og musikjournalist Per Wium om dansk rock i perioden 1975-1990.
x
Kulturstedet Lindegården skriver bl.a.:
“Musiker og musikjournalist Per Wium spillede keyboards hos CV Jørgensen i årene 1975-77, hos Thorstein Thomsen/Charlatan i årene 1977-1986 og hos Peter Viskinde Band/Doraz i årene 1985-1990.Han fortæller om sit samarbejde med disse helt centrale Lyngby-kunstnere og om rockscenen mere generelt i disse år. Der var masser af forandringer og udvikling i netop de ca. 15 år. Både hvad angår indspilninger og hvad angår instrumenter og grej.
x
Per Wium fortæller også om andre kunstnere på den danske scene i perioden. Med masser af musik-eksempler undervejs.
x
Glæd jer: Vinylerne bliver afspillet på en rigtig gammeldags grammofon af lydmand Jens Dandanell!”
Dato og sted
Onsdag den 3. maj 2023, kl. 19.00 – 21.00 på Kulturstedet Lindegaarden, Peter Lunds vej 8, 2800 Lyngby.
Pris
90 kr. per. person, 60 kr. for medlemmer af Kulturstedet Lindegaardens venner
Billetter kan købes på www.place2book.com/da/sw2/sales/m2tsny54v7
x