Den 14.oktober har du mulighed for at høre to foredrag med den danske nobelprisvinder, professor Morten Meldal, fra Kemisk Institut på Københavns Universitet. Foredraget handler om den såkaldte klik-kemi, som kan sammenlignes med en form for molekylær LEGO, som Morten har opfundet. Teknikken bliver i dag brugt af kemikere over hele verden, og er en genvej til forholdsvis simpelt at skabe avancerede og brugbare molekyler i blandt andet lægemidler.
Første foredrag starter kl. 19.00 og sidste foredrag starter kl. 20.00. Hvert foredrag varer cirka 20 minutter. Arrangementet afholdes i auditorie 1 på H.C. Ørsteds-Instituttet, Universitets parken 5, 2100 København.
Tid: Den 14.oktober 2022 kl. 19.00 og kl. 20.00. Sted: Auditorie 1 på H.C. Ørsteds-Instituttet, Universitets parken 5, 2100 København.
Professor Morten Meldal har fået Nobelprisen i Kemi. Foto: Nils Meilvang