Nye events
På vores nyeste adresse, Ordrupgaard Museum, inviterer vi til to nye events i sensommeren, der giver mulighed for at opleve de eventyrlige rammer på en helt ny måde. Sammen går vi på opdagelse i den storslåede og dog private have efterfulgt af et besøg i vores café i den arkitekttegnede Zaha Hadid bygning.
Kunst & Brunch Ordrupgaards park byder på spændende værker skabt af store samtidskunstnere, hvilket du nu kan få indblik i til eventet Kunst & Brunch. Refleksioner over naturen og flygtige naturfænomener som vind, vejr, lys og spejlinger går som en rød tråd gennem værkerne – akkurat som hos de franske impressionister i museets nye udstillingssale. En af museets dygtige formidlere vil på en omvisning gøre dig klogere på kunstnerens spændende skabelser, der både er interessante for store og små. Efter en lille times kunst og kultur vil Ordrupgaard Café ved Chaya mætte dig med et lækkert morgentraktement. Her byder vi på et glas af Chayas iste, te og kaffe samt et morgenbræt. På morgenbrættet finder du bl.a. friskbagt brød, Vesterhavsost, skyr med kompot, grapefrugt og lidt til den søde tand.
Yoga & Brunch Vil du hellere lade tankerne flyve og styrke kroppen, så kan du deltage i eventet Yoga & Brunch. Stærkt inspireret af vores populære event Yoga & Afternoon Tea i Bernstorffsparken, inviterer vi nu til ét nyt event i kunstparken ved Ordrupgaard Museum. Instruktøren, Katja Lau, vil guide dig gennem en times Hatha-yoga med fokus på at skabe styrke og smidighed i kroppen, samt ro i sindet. Yogaen er for alle, og Katja modificerer stillingerne, så alle uanset niveau kan deltage. Vi starter med en kort meditation, hvorefter vi har fokus på at løsne op – primært i skuldre, ryg og nakke via. bevægelse og dybe stræk. Yogatimen afsluttes med en afspænding, hvor du få mulighed for at mærke yogaens effekt i din krop. Efter yogaen nydes ligeledes brunch i caféen, hvor vi inspirerer med spændende isteer på bl.a. matcha te.
Det praktiske
Kunst & Brunch Datoer: 07.08 & 21.08 Tidsrum: Kl. 9.30-12.00 Pris: 295 kr. per person Sprog: Rundvisningen foregår på dansk Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.
Yoga & Brunch Datoer: 06.08 & 27.08 Tidsrum: Kl. 9.30-12.00 Pris: 325 kr. per person Sprog: Undervisningen foregår på dansk Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.
De to events afholdes på adressen: Ordrupgaard Café ved Chaya, Vilvordevej 110, 2920 Charlottelund.
Gennem sommeren byder vi på andre spændende aktiviteter, som du kan læse mere om her.
F