Californien er USA’s klart største og mest kendte vinregion, og ”The Golden State” står for hele 90% af amerikansk vinproduktion. Vinfremstillingen har en vild historie bag sig med krige, drue-sygdomme og en forbudstid, der spændte ben for en voksende vinproduktion. Men i dag kommer nogle af verdens bedste vine herfra. Der produceres vin i de fleste af de amerikanske stater, men det er især staterne på vestkysten, der er kendte for sine utrolige vine. Nederst i mailen finder du invitation til WEST COAST VINFESTIVAL.

Vi giver dig her tre gode bud på vine som hver især kan noget helt specielt. Udover at smage fantastisk, så er de meget forskellige og du kan se frem til nogle fantastiske smagsoplevelser!

Gold Chardonnay
2019 Ménage à Trois

Vinen har en uimodståelig duft af crème brulée og kandiseret ananas. Smagen bugner af tropiske frugter og vanilje fra fadlagringen. En lang cremet eftersmag understreger hvorfor, at vinen har fået titlen ”Gold”!

Vinen går til lidt af hvert – f.eks. cremede pastaretter, risotto, lyst kød og orientalsk krydret mad. For at få den fulde smagsoplevelse af vinen, anbefaler vi dig at nyde den ved cirka 10-12 grader.

Silk
2018 Ménage à Trois

Vinen er hovedsageligt lavet på Pinot Noir, og så en mindre mængde Malbec og Petite Sirah. En herlig duft af viol efterfølges af smagen af modne kirsebær og hindbær, med et strejf af rosenblade. Fadlagring på både amerikanske og franske egetræstønder fuldender vinen blødt og lækkert.

Vinen kan drikkes uden mad, men vil også være perfekt til gris, kalv og ”grønne” madretter.

Midnight Red
2018 Ménage à Trois

Intens vin sprængfyldt med modne solbær og lækre krydrede elementer. Den er lavet på fire forskellige druer, og fadlagret på både amerikanske og franske egetræsfade. Og hold da op, hvor smager den godt!

Forrygende lækker til gavmildt krydrede simreretter, steg fra grillen eller fyldige oste.

Historien bag Ménage à Trois er ret interessant. Fra starten var det ejernes klare ambition, at vinene skulle være innovative, sensuelle, revolutionerende – og en smule provokerende. Det må siges at være lykkedes til fulde: Ménage à Trois er tidligere blevet kåret til ”Wine Brand of the Year” i USA!

Vinens Hus og Nordlund Vingård, inviterer til ny vinfestival med vine fra USA’s vestkyst. Her kan der smages på vine fra Californien, Oregon og Washington State. Vi deltager som udstiller på arrangementet, som finder sted den 12. juni 2021, og der findes to billettyper – en med og en uden mad fra en foodtruck. Læs mere her