Fra den 25. – 27. marts kan kvindelige gymnasieelever komme helt tæt på den teknologi, der udvikles på DTU.
I løbet af tre dage zoomer DTU ind på elektro- og mekanisk teknologi, og på hvordan man skaber innovative og bæredygtige svar på verdens vigtigste spørgsmål.
Fortæl gerne dine elever om muligheden for at deltage på Engineering Camp for piger. Her får de chancen for at prøve kræfter med teknologien, imens de hygger og quizzer sammen med piger i deres aldersgruppe.
Campen er gratis, og DTU står for både overnatning og forplejning. Der er 50 pladser, og de fordeles efter først til mølle-princippet. Der er tilmeldingsfrist d. 11. marts.
Læs mere om Engineering Camp og tilmelding her.