Fra den arkitekttegnede Zaha Hadid bygning ses de smukke efterårsblade langsomt svæve ned fra trætoppene. Indenfor luner vi os på en kop Ordrupgaard Te, der inspireret af havens mange farver, giver en aromatisk og let sødlig kop sort te. Med efterårsferien for døren har vi sørget for fristende tiltag, der gør sæsonen lidt bedre.
Kunst & Brunch Lørdag d. 15.10 kan du gå på opdagelse i Ordrupgaards Kunstpark, hvor spændende værker til både store og små gemmer sig. I samarbejde med Ordrupgaard Museum har Chaya arrangeret eventet ’Kunst & Brunch’. Refleksioner over naturen og flygtige naturfænomener som vind, vejr, lys og spejlinger går som en rød tråd gennem værkerne – akkurat som hos de franske impressionister i museets nye udstillingssale. Efter en lille times kunst og kultur vil Ordrupgaard Café ved Chaya mætte dig med et lækkert morgentraktement. Her byder vi på et glas af Chayas iste, te og kaffe samt et morgenbræt. På morgenbrættet finder du bl.a. friskbagt brød, Vesterhavsost, skyr med kompot samt frugt. Eventet vil være årets sidste, og hvilken bedre måde at starte efterårsferien på?
Køb billet her.
Efterårspakken Besøger du os i løbet af ugen, så tilbyder vi en efterårspakke, der er et udpluk af sæsonens favoritter. Efterårspakken består af suppe med danske kartofler og porrer serveret med sprød Skagen skinke, persilleolie, ristede nødder og hjemmebagt brød. Hertil vælges mellem en filtreret vand med eller uden brus, sodavand eller Ørbæk øl. Efter maden nydes Chayas citronmåne med tilhørende Chaya te eller filterkaffe. Efterårspakken udbydes til 245 kr. pr. gæst.
Vi opfordrer til altid at booke bord på forhånd, da vi især i weekender oplever travlhed og derfor ikke kan garantere plads ved blot at møde op.
Book bord her
Kunst & Brunch Datoer: 15.10 Tidsrum: Kl. 9.30-12.00 Pris: 295 kr. per person Sprog: Rundvisningen foregår på dansk Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her
Ordrupgaard Café ved Chaya, åbningstider Mandag lukket Tirsdag & torsdag: 11.30-17.30 Onsdag: 11.30-21.00 Fredag – søndag: 10-17.30
Følg os på Facebook eller Instagram for løbende opdateringer, events og andet på Ordrupgaard.
Kunne dette være interessant for nogle du kender?
FORRETNINGER
Chaya Lyngby Hovedgade 9A 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 4593 9090
Chaya Jægersborg Allé 37 2920 Charlottenlund Tlf.: 3990 9097
Dronning Louises Tehus Ved Slotshaven 12 2820 Gentofte Tlf.: 3132 3960
Ordrupgaard Café ved Chaya Vilvordevej 110 2920 Charlottenlund Tlf.: 2269 3960
VI TILBYDER
Hurtig levering Godkendt betalingssystem Stort udvalg