Danmark ligger i top, når det gælder dækning med hurtigt internet. Men der er stadig adresser rundt om i landet, hvor de hurtige internetforbindelser mangler. Det kan man nu gøre opmærksom på.

Foto: Anne Beth Witte

Digitaliseringsstyrelsen lancerer en kampagne, hvor borgere og virksomheder kan gøre opmærksom på, hvor der er behov for bedre internet. På visse adresser i Danmark, kan beboere opleve en langsom forbindelse, når de enten skal streame film eller arbejde hjemmefra. Hvis danskerne bor på en af de adresser, kan de nu registrere deres interesse for bedre internet.

– Danmark er førende i verden inden for digitalisering, og en god internetforbindelse spiller en stor rolle. Gennem bredbåndspuljen giver vi hvert år tilskud til etablering af hurtige forbindelser på baggrund af ansøgningerne fra borgerne. Nu spørger vi også direkte, om der er behov for en bedre forbindelse hos de borgere, som endnu ikke har adgang til hurtigt internet. Det kan give teleselskaberne en idé om, hvor det vil være fordelagtigt at investere i infrastruktur, siger vicedirektør Lars Bønløkke Le.

Digitaliseringsstyrelsen vil kortlægge alle de adresser, hvor der er er et ønske om bedre internet og dele dem med internetudbyderne. På den måde vil internetudbyderne få et overblik over efterspørgslen efter internet rundt om i landet.

Det giver en større chance for, at internetudbyderne kommer med et tilbud om hurtigt internet på lige netop din adresse.

Hvordan gør jeg – trin-for-trin:
Løsningen fra Digitaliseringsstyrelsen gør det nemt for dig som borger eller virksomhed at tilkendegive din interesse for en bedre internetforbindelse. Følg blot nedenstående trin-for-trin guide:

For borgere:

For virksomheder:

  • Gå ind på www.virk.dk/bedre-internet
  • Log ind med MitID Erhverv
  • Kryds af ved de(n) adresse(r), hvor du er interesseret i en bedre internetforbindelse
  • Efter registrering modtager du en bekræftelse i Digital Post

Herefter kan det være, at internetudbyderne rækker ud til dig med et tilbud via post på din adresse. Du er ikke bundet til at acceptere et tilbyd fra en udbyder, fordi du har registreret din interesse på borger.dk eller virk.dk.

Du kan læse meget mere om løsningen på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside, på www.borger.dk/internet-og-sikkerhed/registrer-interesse-for-en-bedre-internetforbindelse og www.virk.dk/bedre-internet.

Løsningen er åben for alle.

Kilde Digitaliseringsstyrelsen