Lyngby Boldklub og Cranks & Coffee Aps arrangerer cykelløb i området omkring Lyngby Idrætsby.
Cykelløbet kommer til at påvirke trafikken på Sorgenfrigårdsvej, Caroline Amalie Vej, Gyrithe Lemches Vej, Lundtoftevej og de sideveje som støder op til disse. På disse veje vil der i tidsrummet kl. 7.00 – 21.00, være begrænsninger i trafikken.
Der er inden løbet udsendt informationsbreve til berørte grundejere og beboere. Informationsmaterialet indeholder oplysninger om, hvordan grundejerne kommer til og fra deres ejendom under løbets afvikling.
Nordsjællands Politi har givet tilsagn til afholdelsen af løbet.