Rådyrene samles i flokke, fuglene kan lokkes til haven med foder og så bliver dyresporene tydeligere, når jorden er våd eller dækket af sne.
Selvom nogle dyr går i hi hen over vinteren for at spare på energien i den kolde tid, hvor det også kan være sværere at finde føde, så er det langt fra tilfældet for de fleste dyr herhjemme. Derfor er der stadig mange gode dyreoplevelser at komme efter i vintermånederne.
Dyrenes Beskyttelse har samlet en god håndfuld af ting, som både store og små kan få glæde af i de kolde måneder – og måske særligt i den kommende juleferie.
Fuglefodring i haven
Foretrækker du at holde dig inden døre, så kan du vælge at ’lokke’ nogle af dyrene til dig. Det kan du eksempelvis gøre ved at indrette din have med gode foderstationer til fuglene. Og herefter er det blot at slå benene op og nyde en varm kop kakao til synet af de forskellige fugle, der måtte lægge vejen forbi for at få en snack.
Vær dog opmærksom på, at ikke alle foderstationer er lige gode for dyrene. Vi har en guide til, hvordan du laver de bedste løsninger for fuglene, og det involverer også muligheden for et godt ’gør-det-selv’-projekt, hvor alle kan være med.
Dansende vintermyg
De fleste af os støder nok på myggens summen over sommeren, mens man forsøger at undgå at blive stukket. Men der findes også en vintermyg, der, modsat stikmyggen, ikke stikker.
Man siger, at vintermyggene danser. Det ser man ved, at flokke af han-myg danser i luften for at lokke hun-myggene til. Når en hun-myg kommer ind i sværmen, vil en bejler fange hende og sammen daler de mod jorden og parrer sig.
Vil man opleve fænomenet, så er det bedst at gå i haven på en vindstille dag og gerne med en lille vinterstråle fra solen.
Rådyrene flokkes i kulden
Når vinteren melder sin ankomst og bladene forsvinder fra træerne, så bliver rådyret også mere eksponeret overfor sine fjender, da den manglende vegetation gør det sværere at gemme sig. Rådyrene bevæger sig nu i småflokke, også kaldet spring. Det gør de sandsynligvis for at være flere øjne, ører og næser samlet, der kan opdage farerne i landskabet. En anden forklaring kan være, at bukkene ikke konkurrerer om råerne om vinteren og derfor bedre tåler at være i flok sammen. Derudover er råens lam om vinteren store nok til at følge en flok.
Uanset årsagen har det den fordel, hvis man tager i skoven for at finde rådyrene, at det bliver nemmere at finde dem, fordi de altså vil være flere samlet end normalt.
De lavere temperaturer gør også, at rådyret skifter pels til en mere grålig og tykkere én af slagsen, så den bedre kan holde på varmen.
På sporet af de vinteraktive dyr
Mens nogle dyr går i vinterhi, så er andre dyr fortsat aktive gennem de kolde måneder. Det gælder blandt andet ræv, rådyr, hare og egern. Fordelen ved de kølige måneder er samtidigt, at det ofte er vådere i vejret eller måske bliver det endda så koldt, at jorden dækkes af sne.
Uanset om jorden er våd og mudret eller dækket af sne, så gør det muligheden for at finde dyrefodspor markant nemmere. Derfor er det en god aktivitet for vinteren at tage ud i grønne områder eller skoven og finde ens skarpeste detektivøje frem.
På den måde kan man nemlig finde fodspor, smidte gevirer, afgnavede kogler eller måske nogle fjer, der er bidt over, som indikation på, at de forskellige dyr har været forbi. Du kan eksempelvis følge guiden fra Naturguide.
”Den flyvende dør” ved havet
Om vinteren er der mange danske fugle, der trækker sydpå, men hvis man normalt befinder sig i eksempelvis det nordlige Skandinavien, så kan de danske kyster sagtens føles sydlige og derfor kommer der også fugle til Danmark over vinteren fra nordligere himmelstrøg.
Det gælder blandt andet silkehalerne, sjaggerne, sangsvaner og korsnæb, der nyder godt af, at det ikke er så koldt som der, hvor de kommer fra, at der er tilgængelige bær i Danmark, og at vandet sjældent fryser til is.
Særligt ved kysterne er det oplagt at tage på udkig efter fugle, og den har havørnen også luret. Havørnen spiser nemlig andefugle, blishøns og andre vandfugle, og derfor holder den gerne til ved kysterne i jagt på noget at spise. Derfor er der gode muligheder for at se den prægtige fugl, der har øgenavnet ”Den flyvende dør”, grundet sit enorme vingefang på op imod 2,5 meter.
Havørnen glider hen over vandoverfladen, mens ænder og blishøns flygter til alle sider. Når en and dykker, bremser ørnen op og ”hænger” i luften over stedet, mens den venter på at slå ned og nappe sit bytte. Det er en vild dyreoplevelse og den bliver ekstra rå på denne tid af året med blæst og bølger. Det er som nævnt særligt ved kysterne, at man skal lede efter havørnen og vil man have indikationer på, hvor muligheden er bedst, så har Dansk Ornitologisk Forening et kort, hvor man kan se, hvor forskellige fugle er observeret den seneste tid. Du finder det nederst på siden ved at følge linket her.
Natsommerfugle på rødvinssnore
Sommerfugle er for mange nok at forbinde med sommer, men faktisk findes der masser af natsommerfugle, der først dukker op i oktober og november, hvorefter de er aktive hele vinteren. Hvis man ønsker at opleve dem, kan man gøre noget selv for at lokke dem til sig og samtidig give dem føde.
Du køber noget naturreb i en tykkelse på størrelse med en finger. Herefter tager du en (billig) rødvin og blander den med lige dele sukker. Det vil sige, hvis du bruger en hel flaske, skal der 750 gram sukker i. Varm det let op, så sukker og vin blandes. Put nu naturrebet i din rødvinslage og lad det trække i nogle dage, inden du hænger det op i din have. Du kan også forsøge det på altanen, men succesraten er større, hvis du bor nær naturen. Du kan også bruge et halvråddent æble, som du stikker på en grenstump.
Efter mørkets frembrud kan man kigge på natsommerfuglene ved at lyse på snore eller æbler med sin lommelygte. Heldigvis går solen tidligt ned for tiden – en god ting hvis man skal have børnene med.
