”Problemet med de eksisterende big data-modeller er på den anden side, at de ikke fanger, hvad de geografiske strukturer som f.eks. nabolag, byer, regioner, lande etc. betyder for vores daglige færden. Det gør det for eksempel vanskeligt at lave gode modeller for fremtidig mobilitet. Og det er den slags indsigt, vi har brug for, når nye transportformer dukker op, eller urbaniseringen tager til,” siger Sune Lehmann, professor ved DTU og Københavns Universitet.
Faktisk har big data-tilgangen til modelleringen af lokaliseringsdata udvisket de typiske størrelser, som kendetegner geografiske områder og deres betydning for vores daglige rejser og bevægelsesmønster. I mobilitetsforskning kendt som skalaer.
”Inden for mobilitetsforskningen er der meget robuste lovmæssigheder, som er blevet tolket, som om der slet ikke findes skalaer. Men samtidig siger den sunde fornuft jo, at der må findes typiske rejser eller bevægelsesmønstre determineret af geografien. Det virker intuitivt forkert, at man ikke kan se, at f.eks. nabolag eller byområder har en typisk udstrækning. Et nabolag er et sted, hvor man kan gå ned og hente en pizza eller købe en pose slik. Det giver ikke mening at have et nabolag på størrelse med Fyn. Geografien må spille en rolle. Det er et paradoks,” siger Laura Alessandretti, adjunkt på DTU og Københavns Universitet.
Finder nye, naturlige og fleksible geografiske grænser
Artiklens forfattere har derfor udviklet en ny matematisk model, der udleder nye geografiske størrelser af mobile tracking-data, og som på den måde bringer geografien – de typiske størrelser – tilbage i forståelsen af mobilitet.
Modellen bruger anonymiserede mobildata fra mere end 700.000 enkeltpersoner verden over og identificerer skalaer – nabolag, byer, regioner, lande – for hver person baseret på deres bevægelsesdata.
”Og kigger man på resultaterne, står det klart, at afstand ganske vist spiller en rolle for vores bevægelsesmønstre, men når det kommer til rejser, findes der typiske længder – og valg, der korresponderer med geografiske grænser – det er bare ikke de samme grænser, man kan finde på et kort. Og for at gøre det hele en tand mere komplekst, så ændrer ”vores geografiske områder” sig også alt efter, hvem vi er. Hvis du bor på grænsen mellem Nørrebro og Østerbro ligger dit nabolag med f.eks. med centrum i, hvor du bor og inkluderer dele af begge steder. Vores model viser også, at hvem vi er, spiller en rolle. Nabolag har forskellige størrelser, alt efter om læseren er mand, kvinde ung eller gammel. Om man bor i byen eller på land, eller om man bor i Saudi Arabien eller Storbritannien,” forklarer Sune Lehmann.
Vigtig for den grønne omstilling og for bekæmpelse af epidemier
Den nye model giver et mere nuanceret og præcist billede af, hvordan vi bevæger os rundt i forskellige situationer, og den gør det ikke mindst muligt at forudsige mobiliteten i forhold til den geografiske udvikling i det hele taget. Det har betydning for nogle af samfundets allervigtigste beslutninger:
”Bedre modeller af mobilitet er vigtige. F.eks. i trafikplanlægningen, i transportsektoren og ved bekæmpelse af epidemier. Vi kan spare millioner af tons CO2, milliarder af kroner og mange liv ved at bruge de mest præcise modeller, når vi planlægger fremtidens samfund,” siger Ulf Aslak, postdoc på DTU og Københavns Universitet.
