I foråret gik vores entreprenør, Per Aarsleff A/S, i gang med at ombygge krydset mellem Lyngby Hovedgade og Klampenborgvej. Hen over sommeren er den side af krydset, som er tættest på Lyngby Torv, blevet ombygget, og nu er turen kommet til den modsatte side af krydset.

Hvad kommer der til at ske? Arbejdet vil fortsat være almindeligt vejarbejde, hvor vi blandt andet skal opbryde den nuværende belægning, udskifte noget af jorden, ombygge krydset og lægge ny belægning samt lægge de sporkasser, som letbaneskinnerne sidenhen skal monteres i – på samme måde som vi tidligere har gjort på Lyngby Torv og ved Magasin og Lyngby Storcenter.

Lyngby Hovedgade er fortsat ensrettet  Mens arbejdet står på i krydset, vil afviklingen af trafikken fortsætte som nu. Det vil sige, at kørselsretningen på Lyngby Hovedgade fortsat vil være ensrettet fra Nørgaardsvej mod Toftebæksvej, mens du som cyklist og fodgænger fortsat kan færdes i begge retninger forbi arbejdsområdet.

Vi forventer at kunne afslutte arbejdet i krydset til efteråret.

Hvad betyder det for dig, der bor og færdes i området? Hvis du bor, arbejder eller færdes ved arbejdsområdet, kan du opleve, at arbejdet periodevis vil støje – særligt når vi skærer i asfalten og fjerner den eksisterende belægning, samt når vi komprimerer jord og asfalt med en tromle. Derudover kan du opleve støj fra arbejdskøretøjer, der kører til og fra arbejdsområdet.

Arbejdet bliver udført i hverdagene mellem kl. 7 og 18.

Selvom vi gør, hvad vi kan, for at mindske generne, så kan det ikke undgås, at du i perioder vil være generet af omlægninger af trafikken, længere rejsetid og støj, hvis du bor eller arbejder i nærheden af anlægsarbejdet.

Få trafikinformation På vores hjemmeside, dinletbane.dk/trafik, har vi samlet overblikket over, hvor du kan holde dig orienteret om den aktuelle trafiksituation – uanset om du er gående, cyklist, bilist eller rejser med kollektiv transport. Følg skiltningen i området og husk at passe godt på byggearbejderne og hinanden, mens arbejdet står på.

Vi og vores entreprenør beklager de gener, arbejdet giver.

Følg byggeriet på vores hjemmeside Du kan altid følge byggeriet på dinletbane.dk/lyngby, som vi løbende opdaterer med information om arbejdet. På kortet på hjemmesiden kan du se, hvor vi arbejder i øjeblikket, og du kan klikke dig videre til nærmere information om de enkelte arbejder, arbejdstider og byggeaktiviteter. Du kan også læse meget mere om letbanen og dens betydning for området langs Ring 3.

Hvis du har spørgsmål til byggeriet, er du velkommen til at kontakte os på info@dinletbane.dk eller 7242 4500.

M