Vi har netop udvalgt årets vine i Holte Vinlager og dem vil vi gerne præsentere for dig nu!

Årets rødvin gav nærmest sig selv. Første portion fik vi hjem i efteråret 2021, og både kunder og anmeldere var meget begejstrede. Vi fik så chancen for at købe endnu en portion i samme årgang og vi slog straks til. Det er et supergodt vinkøb du kan gøre her!

Jean-Louis Grande Réserve 2019 Côtes-du-Rhône

Klassisk Rhône vin i den kraftige ende fra den sydlige del af Rhône. Struktureret med koncentreret stil, og så har den en moden duft af røde blommer og hindbær. Smagen er intens, tør og let krydret. Vinen tåler sagtens sammenligning med Cru Rhône-vine fra syd som Seguret, Rasteau, Lirac og Gigondas.

altomvin.dk 6 STJERNER / James Suckling – 91 POINT / vinavisen.dk – 5 STJERNER

Årets hvidvin er en slags stor ”storesøster” til vores Chevalier de Caylus Chardonnay, som vi har haft stor succes med de sidste 4-5 år. Vi smagte denne luksusudgave, som har fået noget fadlagring, og var meget tilfredse med kvaliteten. Så meget at vi ikke var i tvivl om at den selvfølgelig skulle være årets hvidvin i Holte Vinlager!

Chardonnay Cuvée Spéciale 2021 Chevalier de Caylus

I forhold til den almindelige Caylus Chardonnay, har denne vin endnu mere dybde og karakter. Den har en skøn duft af frugt i kombination med blomster og smør. Smagen er frisk, fyldig og tør.

Prøv den til fisk – gerne grillet eller ovnbagt. Også meget velegnet til cremede oste, grøntsagsretter og lyst kød.

Så er vi kommet til årets rosévin. Valget er igen faldet på den sydfranske herlighed Grenache Rosé fra vinhuset Beauvignac. Det er en skøn rosé som kan bruges til både hygge og mad. Og så har den faktisk skruelåg, hvilket gør den praktisk, at have med på stranden eller på skovturen!

Grenache Rosé 2021 Beauvignac

Sommerens rosé er netop landet i ny frisk årgang! Den oser af forår med sin friske frugt – især kirsebær og hindbær. Den er tør, frisk og saftig. I smagen opdages også fine strejf af timian og oregano.

Herlig på terrassen en lun forårsdag eller til kylling, salater og skaldyr.