Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 5-13. februar 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Brand, Lyngby

Kl. 0746 anmeldtes brand i et skur på en adresse på Kulsviervej.

Brandvæsen og patrulje til stedet, hvor ilden blev slukket men skuret blev brandskadet.

Brandårsag var varm aske i en skraldespand, der stod placeret op ad skuret, hvorfor dette var blevet antændt.

En 62 årig mandlig beboer blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Brand, Lyngby

Søndag kl. 2114 anmeldtes røglugt fra en lejlighed på Lyngvej.

Brandvæsen og patrulje til stedet, hvor man skaffer sig adgang til lejligheden og får slukket ilden i soveværelset. Stedet sodskadet. Brandårsagen skal findes ved tekniske undersøgelser.

 

 

 

 

 

 

Brugstyveri af personbil, kørsel i narkopåvirket tilstand uden førerret, Lyngby

Kl. 2125 standsede en patrulje på Jernbanepladsen en brugsstjålet personbil, der blev ført af en 29
årig mand fra Værløse. Føreren blev skønnet påvirket af narko, anholdt og indbragt til prøveudtagning mm.
Han blev sigtet for at køre i en brugsstjålet bil, kørsel uden kørekort i narkopåvirket tilstand og for
at være i besiddelse af narko.