Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet Nov 20, 2017-Nov 28, 2017.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Et (lidt) for godt tilbud
Kgs. Lyngby: Et tilbud om at købe en Iphone 8 til 700 kroner viste sig at være for godt til at være sandt. Det måtte en18-årig pige fra Lyngby sande, da hun havde overført et købsdepositum på 300 kroner via mobilepay og herefter ikke hørte noget fra sælgeren af telefonen.
Stjal motorbør fra byggeplads
Virum: To personer stjal natten til mandag en motorbør fra en byggeplads på Grønnevej. Tyveriet skete klokken 01.19 og tyvene kørte fra stedet i en grå varevogn med trailer i retning mod Virumvej. En patrulje blev sendt til området, men det lykkedes ikke at finde tyvene.
Overraskede indbrudstyv
Kgs. Lyngby: En kvinde overraskede onsdag aften ved 18-tiden en fremmed mand i sit hjem på Hjortekærsvej. Manden stod i køkkenet og var formentlig kommet ind af en ulåst havedør, og han tog flugten, da hun henvendte sig til ham. Manden beskrives som 35 år, østeuropæisk af udseende, slank til almindelig af bygning og med mørk hår. Han var iført noget rødt/ternet tøj.
Fandt pengeskab på stisystem
Kgs. Lyngby: Søndag eftermiddag fandt en 65-årige kvinde et pengeskab på stisystemet ved Toftevang. Pengeskabet, så ud som om det var revet ud af en væg og var tomt, da det blev fundet.