En vinterferie med hele familien har længe stået højt på ønskelisten. Nu er tiden endelig kommet, hvor bilen skal pakkes med snowboards, vinterjakker, skihjelme og vinterstøvler.
Du er helt klar til at låse døren og tage afsted, for du har helt styr på dit eget overtøj og skiundertøj samt udstyr. Men hvad skal du lige have med til at give børnene på, så de ergodt klædt på til al slags vejr?
Uanset om det drejer sig om børn eller voksne, er det fordelagtigt at klæde sig i lag. Med flere lag er der god mulighed for at justere kropstemperaturen ved at tage et eller flere lag af eller på.
Tøj – Det inderste lag
Det inderste lag tøj er uhyre vigtig, da dets funktion er at lede sved og fugt væk fra kroppen. Hvis barnet får det for varmt, er det vigtigt at sveden og eventuel overskydende varme bliver transporteret væk.
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at skiundertøj er fungerer perfekt som det inderste lag. Skiundertøj er kendetegnet ved at sidde tæt langs benene, armene og hele coren.
Tøj – Det midterste lag
Når først det inderste lag tøj er på plads, skal der nu styr på det midterste lag tøj, hvis funktion er isolerende.
Det er vigtigt at vælge noget tøj, der ikke sidder for tæt ind mod huden. Der må gerne være plads nok mellem lagene til at eventuel damp kan bevæge sig væk.
Uld fungerer godt som det midterste lag
Som midterste lag er uld også godt. Ligesom ved et inderste lag kan ulden her isolere og holde barnet varmt, men det er dog vigtigt, at tøjet har en lidt tykkere kvalitet. Uldfleece er super lækkert og varmer dejligt. En anden mulighed er termotøj. Termotøjet isolerer, og det er samtidigt åndbart, så sveden kan transporteres længere væk fra barnets hud.
Tøj – Det yderste lag tøj
Når det kommer til det yderste lag tøj, bliver man nødt til også at kigge på de tekniske specifikationer. Det yderste lag skal være enten vandtæt eller vandafvisende – alt efter hvor meget det regner og/eller sner, og så skal det være vindtæt, så blæsten ikke køler barnet.
Der kigges på overtøjets vandsøjletrykket, der fortæller noget om, hvor meget vand, materialerne kan modstå, uden at vand trænger igennem stoffet.
Kigger man på skitøj, vil man med et vandsøjletryk på 10.000 mm have noget rigtig fornuftigt skitøj.
Foruden dets vandafvisende funktion, skal det også være åndbart, så fugt kan blive ledt væk fra kroppen. Det er også en rigtig god ting, at det yderste lag er slidstærkt, sådan at det kan holde til at blive brugt meget i vuggestuen, børnehaven eller måske skolen.