Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 290917-101017.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Færdselsuheld, Lyngby.
Tidspunkt: 09/10-2017
Kl. 1602 anmeldtes et færdselsuheld på Helsingør motorvejen nordgående ved Storkereden.
I uheldet, der var et harmonikasammenstød, var 5 personbiler impliceret, idet de blev ført af tre mænd fra Fredensborg i alderen 51, 49 og 33 år, samt en 60 årig kvinde fra Hørsholm og en 20 årig mand fra Værløse. Ingen personskader og ringe materielle skader. Vejen delvist spærret indtil kl. 1600.
Brand, Virum.
Tidspunkt: 07/10-2017
Kl. 0951 anmeldtes brand i en overdækket terrasse i en villa på Parkvej.
Brandvæsen og patrulje til stedet, hvor ilden blev slukket.
Efterforskningen viste, at der aftenen før havde været afholdt fest på stedet, hvor en grill var benyttet. Ilden formentligt opstået omkring grillen.
Uro og uorden, Lyngby.
Tidspunkt: 30/09-2017
Kl. 0024 anmeldtes fra et værtshus på Nørgaardsvej, at en person på stedet optrådte voldeligt i spirituspåvirket tilstand.
Patrulje til stedet, hvor de anholdt en 21 årig mand, der blev taget med på stationen for overnatning i detentionen.
Tricktyveri, Lyngby.
Tidspunkt: 28/09-2017
Kl. 1831 anmeldtes, at en 92 årig mand fra byen, tidligere på dagen havde været udsat for tricktyveri, idet en lille udenlandsk mand i blåt tøj, havde banket på hans dør på bopælen på Gl. Bagsværdvej og havde givet udtryk for at han skulle tilse varmen. Han blev lukket ind og under dette så han sit snit til at stjæle kontanter fra en fritliggende pung.