Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 6-19. april 2017.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Tricktyveri, Virum
Tidspunkt: 10/04-2017
Kl. 1911 anmeldtes et tricktyveri mod en 95 årig kvinde fra byen, der tidligere på dagen havde været på indkøb i et supermarked på Geels Plads, hvor hun havde betalt med sit dankort og var gået til sin bopæl på Cedervænget. Her var hun blevet passet op af to kvinder der havde frastjålet hende nøgler og pung med dankort, hvorefter de var forsvundet. Meget sparsomme signalementer.
Brand, Lyngby
Tidspunkt: 08/04-2017
Kl. 2038 anmeldtes ildløs i en lejlighed i Eremitageparken. Brandvæsen og flere patruljer sendt til stedet, hvor opgangen blev delvist evakueret. En 57 årig mand reddet ud af en lejlighed og kørt til Rigshospitalet Traume, for behandling. Brandårsagen undersøges.
Færdselsuheld, Lyngby
Tidspunkt: 09/04-2017
Kl. 1658 anmeldtes et færdselsuheld i krydset Caroline Amalie Vej og Fuglevadsvej.
Part 1, personbil ført af en 26 årig mand fra Farum, kørte ad Fuglevadsvej mod øst og ind i krydset uden at overholde sin ubetingede vigepligt, hvorved der skete sammenstød med part 2, personbil ført af en 72 årig mand fra byen. Ingen personskade.