Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 270317-050417.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-lyngby.dk

Uro og uorden, Lundtoftegårdsvej
Tidspunkt: 04/04-2017

Anmeldt kl 1855. I forbindelse med patruljekørsel blev der fra en gruppe indvandrere kastet en sodavandsdåse fra p-pladsen og ud på vejen mod patruljevognen, dog uden at ramme. Det var ikke muligt at se hvem, der havde kastet og flere løb fra stedet ved patruljens henvendelse. Generalier sikret fra personerne.

Butikstyverier, der udviklede sig til røveri og forsøg på samme
Tidspunkt: 03/04-2017

Kl. 1648 anmeldtes fra et stormagasin i Lyngby Hovedgade, at man havde forsøgt at tilbageholde en butikstyv i forretningen. Da de rettede henvendelse til ham, havde han truet med en hobbykniv og var løbet fra stedet.

Kl. 1706 anmeldtes fra et supermarked på Jernbanepladsen, at de kort forinden havde haft besøg af en mand, der havde lagt nogle varer i en indkøbskurv og havde gjort tegn til at ville forlade butikken uden at betale. Da de rettede henvendelse til ham havde han truet dem med en kniv og var løbet fra stedet. Intet udbytte.

Efterforskningen førte frem til at der i de to tilfælde var tale om den samme gerningsmand, der beskrives som:

A: Mand, Sydeuropæisk af udseende, 25-30 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Langt, Yderligere kendetegn: Hår sat op i en knold, sort kraftigt fuldskæg, Talte: Engelsk, Iført: Sort jakke, rød og hvid T-shirt med tryk på fronten, sorte Cowboybukser, blå “Converse” gummisko., Medbragte: Sort rygsæk, Bevæbning: Hobbykniv.

Forsøg på tricktyveri, Virum
Tidspunkt: 03/04-2017

Kl. 1744 anmeldtes, at en 92 årig kvinde fra Virum, under færden på Sorgenfrivænget, var blevet opsøgt af 3 mænd og en kvinde af udenlandsk herkomst, der var stået ud af en bil og spurgt om vej til hospitalet. Under dette havde kvinden forsøgt at vriste et guldarmbånd fra den 92 årige, hvilket dog ikke var lykkedes da hun kæmpede imod. Gerningsmændene var herefter kørt fra stedet. Ingen signalementer.

Tricktyveri
Tidspunkt: 31/03-2017

Kl. 1250 anmeldtes fra Emil Pipers Vej, at en 93 årig kvinde var blevet standset af 4 personer i en mørk bil. De havde henvendt sig til hende og givet hende nogle “gule” ringe og halskæder. Under dette havde de benyttet lejligheden til at stjæle kvindens egen guldhalskæde.

Uro og uorden, Virum
Tidspunkt: 02/04-2017

Kl. 0320 anmeldtes fra Virum Station, at en mand optrådte voldeligt på stedet og indlod sig i slagsmål/uorden.

Patrulje til stedet, hvor de anholdt en spirituspåvirket 17 årig dreng, der fik lov til at overnatte i detentionen.

Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Tyveri fra jakke
Tidspunkt: 28/03-2017

Kl. 1308 anmeldte en 50 årig mand fra byen, at han under ophold på cafe i Lyngby Hovedgade havde hængt sin jakke over en stoleryg, men da han tog igen den var hans pung med indhold stjålet.

Gerningsmanden beskrives som:

A: mand, 40-45 år, 175-185 cm, alm. af bygning, gul i huden, sort kort hår, overskæg og skæg på hagen, iført lys rullekravetrøje, lysegrå dynejakke.