Hald’s Saloner inviterer til FOREDRAG OG RUNDVISNING I DANSEPAVILLONEN PÅ KARENS MINDE 8.9. KL. 15.00
KENDER DU TIL KARENS MINDE OG DE MANGE HISTORISKE TRÆHUSE I KBH?
Kom med til et helt særligt arrangement i Danish Club hvor forfatter og journalist Peter Olesen fortæller om træhuse i København, og du får chancen for at høre historien bag Karens Minde og den helt unikke Dansepavillon.
Ved Karens Minde i Sydhavnen står den smukke ottekantede træbygning “Dansepavillonen”. Man kunne nemt tro, at her har pavillonen altid stået – men faktisk blev den over 100 år gamle bygning først opstillet i Sydhavnen i 2002. Udover pavillonens specielle arkitektur, har den også en spændende kulturhistorie, hvilket har været medvirkende til at pavillonen er fredet, en fredning som allerede sket i 1992 da dansepavillonen endnu stod ved Sankt Hans Hospital uden for Roskilde.
EFTERMIDDAGENS PROGRAM:
15.00 Historien bag Karens Minde og Danse Pavillonen v/Ole Boesen
Hør om Karens Minde Kulturhus – Sydhavnens ”røde slot” en kulturoase midt i grønne omgivelser med spændende arrangementer året rundt. Bliv klogere på huset og området Karens Minde som har en farverig historie, der går over 200 år tilbage. Ole Boesen er arkitekt samt den først leder af kulturhuset og den, der sagde ja til at få Pavillonen flyttet til Karens Minde.
15.30 Findes der træhuse i København? v/ forfatter og journalist Peter Olesen
Peter Olesen tager os med på en “vandring gennem hovedstaden” – denne gang med fokus på træhuse. København er andet end beton, brosten og asfalt. Faktisk vrimler det med huse og bygninger i godt gammeldags træ. Det handler bare om at kigge efter – og når du har fundet det første, så dukker resten hurtigt op i dit synsfelt..
16.15 Uformel snak om træhuse mm./Oplev Karens Minde og Dansepavillonen og kaffe i cafeen.
På glædeligt gensyn til en spændende eftermiddag