Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 110117-180117.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-lyngby.dk
Indbrud i villa
Tidspunkt: 16/01-2017
Kl. 2002 anmeldtes et indbrud i en villa på Borgevej, hvor et vindue var opbrudt og der var stjålet smykker mm. Et vidne havde observeret gerningsmanden, og ved hundepatruljens rondering i området fik de kontakt til en borger, der havde tilkaldt en ambulance til en person der havde brækket foden.
Efterfølgende viste det sig, at der var tale om gerningsmanden til indbruddet, ligesom han blev fundet i besiddelse af koster.
Han, en 57 årig mand, blev kørt til sygehuset for behandling.
Tyveri af paller
Tidspunkt: 16/01-2017
Kl. 0217 anmeldtes fra en virksomhed på Kanalvej, at en varevogn var set køre fra stedet med en del paller fra stedet i varerummet.
Patruljer til området, hvor de standsede en varevogn, med en del paller i varerummet. Bilens fører. en 28 årig mand, blev anholdt og taget med til stationen.