Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 241016-021116.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-lyngby.dk
Tricktyveri, Virum.
Tidspunkt: 01/11-2016
Kl. 1717 anmeldtes en 89 årig kvinde fra Lyngby, at hun efter indkøb i supermarked på Geels Plads, hvor hun betalte med dankort, gik ud til sin bil.
På p-pladsen rettede A henvendelse til hende to gange og fremviste en håndfuld mønter, idet hun var i tvivl om, hvilken hun kunne bruge til en kundevogn.
Under disse henvendelser har A stjålet pungen op af kvindens taske.
Gerningskvinden beskrives som:
A: Kvinde, Østeuropæisk af udseende, 20-25 år, 165-170 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt, Talte: Dansk
Indbrud i kælderrum – Rævehøjparken i Kgs. Lyngby.
Tidspunkt: 28/10-2016
Anmeldt kl 0334. Anmelderen ringede via 112 op anmeldte, at han netop havde haft indbrud i sit klæderrum. Han bemærkede i samme øjeblik, at et lyst køretøj kørte fra adressen. Han fulgte efter køretøjet til Eremitageparken u/f 321, hvor køretøjet blev parkeret og 2 personer gik rundt i området. Anmelderen havde konstateret at flere af hans effekter fra kælderrummet lå på bagsædet af omhandlende køretøj. Patrulje til stedet, der lokaliserede de 2 mænd til en lejlighed. To mænd, på henholdsvis 23 og 52 år, blev anholdt i lejligheden og indbragt til St. Syd.
Forsøg på tricktyveri, Lyngby.
Tidspunkt: 24/10-2016
Kl. 1249 anmeldtes, at en 94 årig kvinde havde været i supermarked på Lystoftevej, hvor hun ved kasselinien var blevet opmærksom på to mænd, der holdt øje med hendes brug af dankortet. De var fulgt efter hende til hendes bopæl i Mølleåparken, hvor de havde henvendt sig til hende. Den ene havde opholdt hende, medens den anden gik ind i hendes lejlighed. Hun havde dog fattet mistanke, hvorefter de begge forsvandt. Intet stjålet.
Spirituskørsel, Lyngby.
Tidspunkt: 24/10-2016
Kl. 2314 standsede en patrulje på Christian X’s Alle en spirituspåvirket fører af en personbil.
Føreren, en 59 årig mand fra byen, blev alkometertestet, anholdt og taget med til prøveudtagning.
Bilen havde friske skader efter en form for påkørsel. Dette efterforskes.