Vandet i Lyngby-Taarbæk har et naturligt kalkindhold, men det er ikke så højt, at blødgøring er nødvendigt. Desuden kræver blødgøring både kemikalier og energi, hvilket påvirker miljøet og øger omkostningerne. Derfor har vi valgt en så skånsom vandbehandling som muligt.
I den østlige del af Danmark er der helt naturligt ret meget kalk i det vand, der kommer ud af hanen eller bruseren. Det skyldes, at vi bruger grundvand til at producere drikkevand – og grundvand består af regnvand, der over mange år er sivet ned gennem undergrunden, som består af forskellige jordlag, der mange steder er ganske kalkholdige.
Hovedstadsområdet og Nordsjælland er blandt nogle af de steder i Danmark, hvor vandet indeholder meget kalk. Når man taler om indholdet af kalk i vandet, henviser man ofte til vandets hårdhed, der måles i enheden hårdhedsgrad eller ºdH. Jo mere kalk, des hårdere er vandet.
Hvis der er store mængder kalk i vandet, kan det betyde, at man er nødt til at bruge større mængder sæbe til opvaske- og vaskemaskiner. Det kan også have konsekvenser for effektiviteten og levetiden på køkkenmaskiner og hårde hvidevarer, idet kalken sætter sig i maskindelene.
Derfor har nogle forsyningsselskaber, der typisk har endnu hårdere vand end her i Lyngby-Taarbæk, valgt at blødgøre vandet, dvs. fjerne noget af kalken. Desværre er der også væsentlige ulemper ved blødgøring, som i vores øjne er mere tungtvejende end fordelene. Vi har derfor ud fra en helhedsbetragtning vurderet, at blødgøring på nuværende tidspunkt hverken vil være det bedste for vores kunder eller for miljøet.
Vi ønsker at bruge så få kemikalier som muligt
I Danmark anbefaler man som udgangspunkt, at grundvand til drikkevandsbrug er igennem en simpel vandbehandling. Det betyder, at det vand, man henter op fra undergrunden, kun iltes og efterfølgende ledes gennem sandfiltre. For at kunne blødgøre vandet er det nødvendigt at gøre brug af avanceret vandbehandling.
60% af det drikkevand, vi leverer til borgerne i Lyngby-Taarbæk, kommer fra vores vandværk Lundtofte Vandværk, hvor hårdheden ligger på ca. 17 ºdH. De resterende 40% kommer fra Sjælsø 
Vandværk, der drives af Novafos, og her er hårdheden ca. 17-21 ºdH. Det betyder, at vores drikkevand kategoriseres som værende temmelig hårdt til hårdt. Novafos har besluttet ikke at blødgøre vand fra Sjælsø Vandværk, hvilket også har indflydelse på vores beslutning, idet opblanding af vandtyper i ledningsnettet er uhensigtsmæssigt.
De vandværker, hvor andre forsyninger indtil videre har valgt at blødgøre vandet, har de som udgangspunkt haft meget hårdt vand – typisk 25-30 ºdH. Ved hjælp af blødgøring er hårdheden blevet sænket til 10-12 ºdH – en hårdhed som ikke ligger så langt fra den, vi har på Lundtofte Vandværk.
Der findes flere forskellige metoder til at blødgøre vand, men typisk medfører det både tilsætning af kemikalier og et større energiforbrug, ligesom der ved blødgøring produceres et restprodukt, der skal håndteres – noget der både har konsekvenser for miljøet og klimaet.
På den baggrund har vi valgt, at det vægter højere, at vandet behandles så simpelt og skånsomt som muligt, så det bevarer dets naturlige kvalitet, og så vi undgår unødvendigt kemikaliebrug, end at vandet indeholder mindre kalk.
Stor økonomisk udgift og et øget klimaaftryk
En af de væsentligste ulemper ved at investere i blødgøring er, at det vil medføre et ikke ubetydeligt klimaaftryk – indirekte ved køb af kemikalier og andre produkter og direkte ved brug af strøm og logistik til selve blødgøringsprocessen.
Dertil kommer, at man i blødgøringsprocessen fjerner nogle mineraler fra vandet, hvilket kan have nogle sundhedsmæssige konsekvenser. For eksempel fjernes det vigtige mineral fluor i blødgøringsprocessen, hvilket øger risikoen for huller i tænderne. Der er også andre mineraler, der forsvinder, hvilket er med til at ændre smagen af vandet.
Sidst men ikke mindst, vil der være en stor økonomisk udgift forbundet med at indføre blødgøring, fx i form af investering i yderligere udstyr, hvilket vil smitte af på den pris, vi opkræver af kunderne.
Desuden vil det fortsat være nødvendigt at afkalke elkedler og andre apparater efter blødgøring, da der stadig er kalk i vandet.
Fordelene opvejer ikke de ulemperne
Det er på baggrund af alle disse faktorer, at vi har vurderet, at en overgang til blødgjort vand ikke er optimal på nuværende tidspunkt.
Vi er naturligvis altid åbne for, at der kan ske teknologiske fremskridt, eller at nye undersøgelser kan tilvejebringe ny viden. Vi er derfor klar til at revurdere vores nuværende praksis og standpunkt i forhold til blødgøring, hvis der bliver udviklet nye, mere bæredygtige og omkostningseffektive metoder til vandbehandling.
