Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2024/08/19-2024/08/27.

Hittehash og besiddelse, Lyngby-Taarbæk

Torsdag aften klokken 18.25 havde politiet fået en anmeldelse om salg af narkotika ved Rustenborgvej. Derfor tog en patrulje med en narkohund til stedet, hvor de mødte en gruppe unge mænd. Narkohunden Vaks blev sendt ud at søge i området, og i et buskads ved at træ fandt Vaks en pose med skunk og hash, samt en pose med en del kontanter. Derfor blev alle tilstedeværende personer sigtet for lov om euforiserende stoffer, og visiteret. I den forbindelse fandt politiet en større mængde hash i en rygsæk, som tilhørte en 27-årig mand Søborg. Han erkendte forholdet og underskrev en konfiskationserklæring.

Løs hest, Lyngby-Taarbæk

Søndag klokken 9.47 ringede en 37-årige kvinde fra København til politiet og meddelte, at hun var faldet af sin hest, da hun var ude at ride i Dyrehaven. Hun forklarede, at hun var okay, men at hesten nu løb løs rundt inde i Dyrehaven. Klokken 9.53 ringede en 49-årig kvinde fra Vedbæk og oplyste politiet, at hun havde forsøgt at indfange en løbsk hest ved møllebroen. Den havde retning mod Raadvad. Stigbøjlen var røget af i forsøget, hun gik nu rundt med den i hånden, men hesten var fortsat løs. Klokken 10.49 endte historien lykkelig, da hesten igen blev indfanget uden skader.

Tyveri fra varebil, Gentofte

Natten mellem mandag og tirsdag har der været indbrud i en varevogn, som holdt på Lyngbyvej. Anmelder oplyste, at sidedøren var klippet op, og der var stjålet en større mængde elværktøj.

Brand i villa, Virum

Anmeldelse kl. 20.44 om brand i villa på Parcelvej. Beredskabspatrulje, Brand og ambulance fremme. Taget var overtændt og efterfølgende udbrændt. Naboer blev bedt om at lukke døre og vinduer. Alle personer ude af huset. Ingen melding om personskade