Handelsforeningen Kongens Lyngby inviterer atter til den årlige tilbagevendende byfest ”Liv i Lyngby”, hvor hele Kgs. Lyngby står sammen om at vise, alt det byen har at byde på.

I år foregår “Liv i Lyngby” over to dage den 6. og 7. sep.

Programmet og dagene er stadigvæk under udarbejdelse, men som tidligere år, så vil fredagen have et fokus på det voksne publikum og starte kl. 16 med boder, musik på gader og stræder og opfordring til at benytte byens mange spisesteder og caféer.

Lørdagen er den mere traditionelle del af ”Liv i Lyngby”, der viser de mange forskellige sider af byen. Butikkerne rykker ud på Hovedgaden med gode tilbud og godt humør krydret med masser af underholdning for børn og voksne, biludstilling, musik på gader og stræder, byvandringer og med besøg af kulturinstitutioner, foreninger, kommunen, virksomheder med flere.

Hold øje med denne begivenhed – vi opdaterer programmet løbende i august.

Se deres stemningsvideo fra Liv i Lyngby 2022 lige her, og sæt kryds i kalenderen allerede nu.

Pressefoto Handelsforeningen Kongens Lyngby