Juli byder på to børneforestillinger skabt til at glæde børn og barnlige sjæle. Så velkommen i det fri i parken ved Sophienholm – det er gratis.
Søndag 7. juli kl. 11.15 – Svinedrengen (fra 3 år)
H. C. Andersens eventyr Svinedrengen iscenesættes af dansk-tjekkisk dukketeater Svanen, der til dagligt har til huse i Odense, hvor Patricie Homolová saver, mejsler og sliber store træstykker til de håndlavede, originale dukker, der ved skuespiller Kim Westis dukkeføring bliver så levende, at man glemmer, de er lavet af træ. For hele familien.
Søndag 14. juli kl. 11.15 – Lidt af hvert (anbefalet alder: 1½-5 år)
Olsens Teater tilbyder sit publikum et stykke musikalsk dukketeater med svenske trædukker om glæden ved at dele og om venner, som hjælper, når man i sin iver og glæde glemmer det, man har lovet. En forestilling for de allermindste.
OBS: Hvis skybrud eller andre vejrfænomener gør det umuligt at gennemføre som planlagt, kan ændringer forekomme i sidste øjeblik.
Følg med på Lyngby-Taarbæk Kommune’s Facebook for flere nyheder og opdateringer.