At det er bryllupssæson mærkes hos Sjölin i Lyngby, hvor de laver målsyede jakkesæt. Her er der ingen ’årets trend’, for mænd i dag vil designe selv og mødes til opmåling og mandehygge.
Netop nu er der travlhed hos herretøjsforretningen Sjölin i Lyngby, men butikken svømmer ikke over med nye kollektioner. Her kommer mændene selv med på råd, når det handler om, hvordan sættet skal se ud, og det har gjort Sjölins koncept populært i Lyngby.
– Mænd i dag er klar til målsyede jakkesæt, og der er flere, der kan se fordelene ved at få lavet noget efter helt egne mål. Det betyder jo for eksempel, at man ikke behøver at få et nyt igen allerede om et år eller to, lyder det fra Anders Harkjær, der er butikschef i Sjölin i Kgs. Lyngby.
Mandehygge på programmet
I Anders Harkjærs forretning er det blevet populært med såkaldte bachelor-events. Her får grupper af mænd et indblik i jakkesættets forunderlige verden over et godt glas ’fri bar’ i de afslappede rammer i butikken på Carlshøjvej 47, hvor tilbagelænet mandehygge altid har været højt på dagsordenen.
– Når man er ung mand, kan det godt være anspændt og akavet at skulle ud at have et jakkesæt. Derfor gør vi virkelig meget for, at det skal være en afslappet oplevelse her hos os. Vores bachelor-arrangementer er blevet meget populære også at den årsag, siger Anders Harkjær, der typisk afholder bachelor-events på ugentlig basis.
Et bæredygtigt jakkesæt er målsyet
Fordi forretningen kun får produceret de jakkesæt, kunderne bestiller, er der hverken udskrivninger til produktion af eller lagerplads til tøj, der muligvis ikke bliver solgt. Det er ifølge indehaveren med til at holde priserne nede på et niveau, hvor de fleste kan være med, men det sætter også sit aftryk på tøjbranchens essentielle problem i forhold til overproduktion.
– Overproduktion er et af de allerstørste problemer i modebranchen. Det tror jeg på, at man kan komme til livs med den målsyede model. Hvis man får lavet noget efter egne mål og ønsker, er det jo et reelt behov, og det bliver ikke irrelevant så snart en ny sæsons mode lander. For forretningen betyder det også, at vi ikke har en masse tøj, vi ikke sælger, forklarer Anders Harkjær, hvis jakkesæt alle har indlagt ekstra stof, så sættet senere kan lægges ind eller ud hos en skrædder og passe, selvom kunden eventuelt ændrer størrelse undervejs.
Hos Sjölin har man lavet udregninger på, at det begrænser CO2-udledningen med hele 90 procent, at jakkesættene produceres i Europa fremfor i Fjernøsten og derfor kan transporteres med lastbil.
Sjölin har siden 2013 klædt den moderne og kvalitetsbevidste mand på i skræddersyede jakkesæt. Virksomheden er repræsenteret i 16 byer i Danmark og er på kort tid blevet landets største leverandør af målsyet tøj til mænd. Læs mere på: www.sjolin.dk