Har du lyst til at bevæge dig i naturen sammen med andre? Så kom og vær med til et sjovt og alsidigt træningstilbud i naturen: Grøn Puls 65+.
I mødes hver onsdag året rundt – til sjov og niveaudelt træning med fokus på styrke, balance og puls. I har fælles opvarmning i 30 min, efterfølgende deler I jer op i hold med forskellig intensitet fra gå til løb, og så slutter I af med fælles udstræk og afspænding.
Sidste onsdag i måneden træner I i Slotsparken, og bagefter drikker I medbragt kaffe/te og spiser et stykke brød på Træning- og rehabiliteringscenteret (Møllebo).
Praktiske oplysninger:
• Det er gratis at deltage (Frem til 1. april – herefter 100kr/mdr.)
• I træner hver onsdag året rundt kl. 9.00 – 10.15.
• I træner i Brede Park, I. C. Modewegs Vej 1, 2800 Kongens Lyngby.
• Sidste onsdag i måneden træner I i Slotsparken i Lyngby, Lyngby Hovedgade 1.
• I laver en gang imellem ture, hvor mødestedet ændres.
Lyder det som noget for dig? Så kom med og få en fornemmelse af, hvad Grøn Puls 65+ er.
Grøn Puls 65+ fortsætter – men fra 1. april i en lidt anden konstellation, i et samarbejde mellem kommunen og Henriette Tybjerg (som er træner) – her opkræves 100 kr. hver måned. Du kan afmelde dig, når som helst.