Biketown Showdown er et nyt projekt i Lyngby, der går ud på at indsamle og istandsætte gamle skrotcykler til danske og internationale studerende ved DTU.
Indsamlingen af de gamle cykler sker via Nordsjællands Politi, og istandsættelsen gennemføres af elever på TEC, som er under uddannelse til cykelmekanikere, samt Kriminalforsorgen som et led i aktivering og resocialisering af de indsatte. Salget af cyklerne gennemføres af den lokale forening Spillestedet Templet, og selve eventen på Lyngby Torv afholdes søndag den 18. september 2016.
Det overordnede formål med Biketown Showdown er at markere Lyngby som en studie- og universitetsby, der fremmer bæredygtige og almennyttige trafikløsninger, tiltrækker studerende fra nær og fjern og gør det til en fest at starte på et studie i Lyngby.
Det er Vidensbyen, der sammen med en række partnere, står bag cykelprojektet. Læs mere her.